hand igien i saa hæftig en Forbittrelse, der blev til en virkelig Afsin¬
dighed. Den Virkning, som dette Tilfald giorde hos Eugenio, der
stod ved Enden af Gaden og ventede min Tilbagekomst, kand ikke be¬
skrives. Jeg formaaede ham til at vende tilbage med mig til mit Huus,
hvor hand snart gik hastigen op og ned i Stuen, og snaxt satte sig ned
paa Gulvet ligesom i en dorsk Følesløshed. Jmedens hand var i
en af disse hæftige Bevægelser, kom der Bud at hans Fader var død,
og havde, Morgenen efter at hand var blevet syg, gjordt ham Arveløs,
erklærende derhos, at hand ved sin skammelige Opførsel havde brækket
hans Hierte.
Eugenio hørte denne Beretning uden nogen synlig Bestyrtning el¬
ler Bevægelse, men kunde ikke overtales til at røre sig af Stedet eller
at nyde nogen Spiise; indtil hans Kræfter vare gandske udtømmede
og hand af Afmægtighed faldt i Søvn, hvorved hand fik nogle faa
Timers Lættelse i hans Sinds dødelige Angest og Bedrøvelse.
Om Aftenen da hans Fader blev begravet, svøbte hand sig ind i
en Ride=Kiortel, som hørte min Tiener til, og fulgte noget bag efter
Liig=Skaren til Fods. Da Ceremonien var forbi, og de Følgende vare
borte, kastede hand sig paa Graven, og skiulte sit Ansigt i Støvet
græd over den i Taushed, som alleeneste blev afbrudt ved dybe Suk.
Jeg, som u-formærkt havde fulgt efter ham, meente at det var ikke for¬
nuftigt at forstyrre ham i hans høytidelige Sorg, indtil det begyndte at
dages; hand blev bestyrt, og i mine Tanker noget skamfuld, da hand
saae mig; hand tillod mig dog at føre ham derfra, men ingen af os
talte et Ord.
Dagen derpaa sagde hand til mig, at hand vilde endnu i nogle
faa Nætter giøre mig Uleylighed og begiære Huuslye hos mig, og imid¬
lertid tænke paa et eller andet Middel, hvorved hand maatte ernære sig?
hand var i Sandhed aldeles forladt, uden Penge og uden Handtering;
men hand beklagede sig aldrig, og vilde aldeles ikke tage imod nogen
Penge Hielp.
Inden en Uge var forbi, efter at hand havde gjordt sit Uhr, sin
cutg
Kaar¬
