Men alle disse Fordeele beroede paa Varkundighed, paa det jeg
derfor maatte være sikker paa at beholde Menneskene i Vankundighed,
bekræftede jeg, at den var Moder til Andagt; En Løgn der lykkedes saa
vel, at den blev til et Ordsprog.
Jmidlertid kom dog den Tiid, da Kundskab kunde ikke længer un¬
dertrykkes; og jeg var i den allerforskrækkeligste Frygt, at alle de Urime¬
ligheder, ved hvilke jeg havde formindsket den Christelige Religions
Virkning og Skiønhed, vilde nu blive afskaffede; Jeg kunde ikke fore¬
stille mig andet, end at disse bevægende Aarsager, som havde frembragt
Afhold og Eensomhed, Vaagen, Hudflættelser, og andre fleere Streng¬
heder til at spæge enhver Begiærlighed og enhver Lyst, vilde nu frem¬
bringe en meere fornuftig Guds=Tieneste; jeg kunde ikke vente, at disse
bevægende Aarsager skulde blive kraftesløse, naar mand saae at Chri¬
stendommens Pligters Veye vare ikke alleneste roelige men og fornøye¬
lige. Jmidlertid satte jeg mig dog ikke ned i en fortvilende Ørkesløs¬
hed, men arbeydede paa at forvende den Kundskab, som jeg ikke kunde
afvende. Saasom den menneskelige Forstand er indskrænket, og kand
ikkun begribe de Ting, som ere endelige, saa vedste jeg, at dersom alt
det skulde forkastes som utroeligt, der ikke er begribeligt, saa skulde jeg
ikkun have lidet at befrygte af en Religiøn, der er grundet i en U-en¬
delig Fuldkommenhed, og er foreenet med Aabenbaringer, som et
Uendeligt Væsen havde naadigen meddeelt om sig selv. Jeg be¬
gyndte derfor strax at sætte Fornuften op imod Troen. Jeg opvakte
adskillige Materier til at stride om, hvilke jeg vedste kunde aldrig afgiø¬
res, mange forhalede deres bifald, ventende at disse Umueligheder skul¬
de skee, og omsider, af Misfornøyelse over deres mislingede Forven¬
telse, forkastede alting. Saaledes kom Vantro efter haanden i stedet
for Overtro; det Haab og den Frygt, den Kierlighed, den Ærbødighed,
og Taknemmelighed, som den Christelige Religion havde opvakt, og
som havde frembragt saadanne forunderlige Virkninger, bleve nu ikke
meere følte; og saasom de kraftigste bevægende Aarsager til Gudsfrygt
og Dyd vare nu igien borte, saa blev Gudsfrygt gandske forsømt, og
Dyden blev gjordt meere læt og magelig; den moralske Forpligtelses
Grændser bleve hver Dag meere og meere indskrænkede; og Laster bleve
