Ham Journalisterne et ævigt Navi
Og før hand sine Dage endte,
Hand næsten af hvert Skrift, som hand til Pressen sendte,
Saae med Fornøydelse det siette Oplags Tryk,
Og for hvert Titel=Blad sig i en Spansk Peryk
Og med en høy= og grund=lærd Miine prentet.
Hand af Modstandere og uanfægtet blev
Og u-forhindret stedse skrev,
Jndtil den Dag, da hand ved Døden blev afhentet.
Og i hans Livs Beskrivelse
Alleeneste hans Skrifters Mængde,
De smaa deri beregnede
Opfyldte trende Ark og trende Siders Længde.
Men efter Mandens Død (hvor kand sig Bladet vende !)
Mand læste dem igien med Agtsomhed og Fliid;
Og see! den Mand, som var et Vunder i sin Tiid,
Reent udaf Moden kom, før ti Aar havde Ende;
Hans Lære=Art, som før blev kaldt Guddommelig,
Blev nu med føye kaldt tør og keedsommelig;
Hans Roos bestod deri, at Stympere udblæste
Hans Skrifters Vigtighed, før Kiendere dem læste.
Det er ey tungt, berømt at blive,
Naar mand kun meget vil for sløve Hierner skrive;
Men til at blive Stor hos Efterkommerne,
Langt meere kræves ud, end nedrig=krybende
J en streng Lære=Art at skrive.
e saa kaldte Stærke Geister skulde ikke giøre sig saa meget til af
dette Navn, dersom de vedste, at de kaldes saaledes af Spot, for
at bebreyde dem den skrøbelige Forstand, som de røbe i den Vantroe,
hvormed de forkaste den aabenbarede Religions vigtigste Sandheder.
Nogle
