og Skarpretter i sin egen Sag, hvorpaa strax vilde følge et almindelig
Anarchie, uden Øvrighed og Herskab. De Love derfor, ved hvilke saa¬
dant er forbudet, burde holdes meere hellige end nogen andre; og det
er saa langt fra, at deres Overtrædelse er fornøden, for at ikke blive be¬
skyldt for Feyghed, at de end og iblant disse, hos hvilke Feyghed straffes
paa Livet, blive alvorligen paabudne i Krigs=Artiklerne.
Mand maae formode, at ingen i Armeen er uvidende om denne
Lov; og disse, som ved deres Daarligheds selvraadige Overmood arbeyde
paa at giøre den ugyldig og krafteslos, skulde, som Fiender af deres
Fæderneland, uddrives deraf med Afsky og Foragt.
Damnosa senem juvat alea, ludit & hæres.
Min Herre,
ogle Philosopher have gjordt den Anmærkning, at der er en Ond¬
V¬
skab i den menneskelige Natur, som driver enhver til at undertrykke
den, der allerrede begynder at synke. En Dobler er en Carakter,
som længe har været et Maal for Lovenes og Forordningernes Artille¬
rie; hvorved hans Profession er blevet overmaade vanskelig at øve; og
de dertil behøvede Instrumenter ere blevne ødelagte, hvorsomhelst de ere
fundne. Hand er blevet efterstræbt og forfulgt af Politiet og Vægtere;
hand har forsmægtet i Fængseler og Tugt=Huuse. Men under alle disse
Elendigheder bliver hand ikke beklaget men foragtet; enhver Mund er
opladt imod ham; hand bandes, belees og bespottes. Tillad mig der¬
for, at jeg i eders Ugeblad maae fremtræde til at forsvare en Carakter,
som jeg har længe baaret, og hvorved jeg ikke endnu skammer mig.
For det første, min Herre, er en Dobler en Person, der kand
antages i fornemme Sælskaber; og omendskiønt hand bliver ofte be¬
spottet af Prakkere og Pøbelen, saa er dog den polerede Verden stedse
paa hans Side, og hand har Venner iblant de fornemste Stands Per¬
soner. Og i hvor vel der er kun een Last, som mand nu omstunder
troer at være u-anstændig for en fornemme Persons Carakter, saa er
