mindere, til at rette Sindet efter, som vi raadføre os med til at pryde
Legemet. Hun sagde fremdeles, at om en oprigtig Ven kunde ved et
Mirakel forvandles til et Speyl, da vilde hun ikke skamme sig ved at
spørge det meget ofte til raads. Dette underlige Jndfald havde saa
stor en Virkning over min Indbilding den heele Aften, at det frembragte
en meget sælsom Drøm.
Mig syntes, at da jeg stod for mit Speyl, saae jeg deri et Billede
af en ung Person, af en meget fri og oprigtig Anseelse, som med en
fiin og klar Røst talte saaledes til mig:
Det Speyl J seer, var tilforn en Mands=Person, nemlig jeg den
ulyksalige Fidelio. Jeg havde tvende Brødre, hvis Legemers Van¬
skabning blev oprettet ved deres klare Forstand. Dog maae mand til¬
staae, (som det gemeenligen hender sig) at enhver af dem havde nogle
vanartige Nykker, som lignede deres skiæve Gestalt. Den ældste, hvis
Bug var unaturligen indsiunket, var en stor Cujon; og omendskiønt
hans mildtsyge Sind var i en hast sat i Fyyr og Flamme, saa fore¬
stillede hand dog alt hvad der forekom ham langt større end det var.
Den anden derimod, hvis Bryst var meget høyt, tog stor Fornøyelse
i at giøre alting mindre, og var lige tvert imod hans Broder. Disse
sælsomme Figurer kunde vel een eller to gange fornøye et Sælskab,
men mand blev keed af at see dem ofte. For hvilken Aarsags skyld de
bleve sendte fra Hoffet til at studere Mathematiken paa Universitetet.
Jeg behøver ikke at sige eder, at jeg var meget vel skabt, og blev
agtet for en fiin og poleret Herre. Jeg var en fortroelig og kiær Ven
af alle smukke Fruentimmer; og dersom de gamle og grimme talte ilde
om mig, da vedste heele Verden, at det skeedte fordi jeg lod haant om
at flattere dem; mand gik ikke til noget Ball eller offentlig Forsamling,
førend mand havde raadført sig med mig. Flavia farvede hendes Haar
for mig, Celia viiste mig hendes Tænder, Panthea skiød sine Bryster,
op;
