Det vilde blive uendeligt at fortælle alle mine Hændelser. Lad
mig skynde mig til den, som kostede mig mit Liv, og Narcissa hendes
Lyksalighed.
Hun havde den Vanlykke at faae Smaakopperne, hvorpaa det
blev mig udtrykkeligen forbuddet at komme for hendes Øyne, saasom
mand frygtede, at det vilde forverre hendes Sygdom, og at jeg selv
ufeylbarligen skulde faae dem det første hun saae mig. Saa snart hun
fik Tilladelse at forlade Sengen, stiaal hun sig ud af hendes Sengkam¬
mer, og fandt mig gandske alleene i den næste Stue. Hun sprang med
den hæftigste Glæde til hendes Allerkiæreste, uden nogen Blanding af
Frygt, at jeg skulde nu ikke lide hende. Men, o væ mig, hvor rasen¬
de blev hun, da hun hørte mig sige, at jeg var bange og forskrækket
for saadant et væmmeligt Spectakel. Hun gik nogle Trin tilbage,
overmaade forbittret, for at see om jeg torde være saa uforskammet og
sige det igien. Jeg giorde det, og lagde dette til, at hendes utidige
Forbittrelse havde forøget hendes Hæslighed. Opirret, rasende, af¬
sindig, snappede hun en Haar-Naal, og med all hendes Magt stak
mig igiennem mit Hierte. Endog i Døden blev jeg ved min Oprigtig¬
hed, og sagde hende Sandhed, skiønt i afbrudte Ord; og ved mine
bebreydende Geberder efterabede min Morderskes Hæslighed.
Cupido, som altid opvarter de Smukke, og ynkedes over saa nyt¬
tig en Tieners Endeligt, som jeg var, udvirkede hos Skiæbnen, at
mit Legem skulde blive uforgængeligt, og beholde de Egenskaber, som
mit Sind havde haft. Jeg mistede strax min menneskelige Gestalt, og
blev glat, poleret og skinnende, og er indtil denne Dag den fornemste
Favourit hos Fruentimmerne.
Dette Uge=Skrift bliver hver Torsdag at bekomme i det Kongel. priv.
Bogtrykkerie ved Stranden, skraas over Prammændenes Laugshuus,
hvor 3de forgyldte Skildter sees over Døren, Arket 2 z.
