blive ved at klappe. Bør J troe, at disse Sirener synge kun for at syn¬
Denne Marquis, eders Ven, (saa fremt J Store Folk kand have
Venner,) er blevet keed af den, som hand beskytter; men hand behol¬
der hende for et Syyns skyld, ligesom hand og gaaer i Krig for et
Syyns skyld. Disse udvortes Anseelser ere langt vigtigere end J tænker.
Der iblant er fornemmeligen een, som bør staae op og legge sig med
eder, det er det høye og en Beskytter anstændige Væsen: det skikker sig
bedre for Store Folk end Beskyttelsen selv.
J bør tage dette høye Væsen med eder ud paa eders Herregods;
men det er der hvor J er endnu mindre Stor. Disse Træle for det
menneskelige Kiøn, som have den Ære at dyrke eders Jorde, finde en
læt Adgang til eders Slot. De giøre sig saa gemeene med eder, at de
kalde eder vor gode Herre, og undertiden indlader J eder med visse
smaa Ting, saasom at udstyre deres Døttre og at afgiøre deres Pro¬
cesser. Monseigneur Forvalteren synes langt meere Stor i deres Øy¬
ne, og de troe ikke at J er en Søn af eders Sal. Hr. Fader.
Troe mig, naar mand lader smaa Folk komme sig saa nær, da giør
mand dem Næsviise; og jeg mærker at det gaaer mig selv lige saaledes.
Dersom J var altid omringet med eders Byrds og Slægtes Straaler,
da skulde jeg holde inde med alle disse Sandheder. Jeg har endnu an¬
dre, som mit Hierte vil lætte sig fra.
J har slaaet eder til Krigen. Er J ikke allerreede Stor nok, uden
at behøve at gaae videre? Eders Begyndelse var fortræflig; J seer at
jeg er billig. Eders Muul-Eseler, eders Rustvogne bragte Beqvemme¬
lighederne og Overdaadigheden af Paris midt i Leyren. Eders Bord var
det fornemste i Nydelighed, eders Spill var høyere end alle andres, og
om Aftenen fordrev J Tiden paa Comoedien. Stæderne i Flandern
skal i lang Tiid erindre de Lystigheder og Baller som J har givet dem.
Alt dette var got! Alt dette var ypperligt. Den Tiid erindrede J eders
Herkomst. Det kand mand kalde Storhed.
Hvor har J taget af i eders sidste Feldt=Tog! dersom det er eders
Fff3
Skæde
