Skæbne, at formindskes med Aarene, da skal J snart ikke have nogen
Følelse. J stod færdig til at reyse bort, og J havde neppe anordnet
det fornødne. Eders Folk tænkte at J gik i Tanker; de giorde eder hun¬
drede Forestillinger, for eders egen Æres skyld, men alt forgæves; og
dersom en meget beleylig Skamfuldhed havde ikke holdt eder tilbage, da
skulde eders heele Eqvipage have bestaaet i den Hesk som har eder. Dette
var got i Kong Henrie den Fierdes Tiid.
Birde J vel, for eders Æres skyld, ladet spørge efter dette lille
Skriin, som J tabte ved Indgangen af Leyren? Er det sandt at det var
fuldt af Planer, af Topographiske Kort, af Geometriske Instrumenter og
Krigs=Bøger? der ere gjordte Veddemaale paa at det tilhørte nogen
Subalterne-Officeer. Hvad vilde J giøre ved alle de Krigs=Arbeyder,
som forefaldt i Armeen, i Linierne, i Løbe=Gravene, paa Batterierne,
spørgende efter alting og stedse med en Ridse=Pen i Haanden? J stræbte
maa skee efter den første Plads, der kunde blive ledig i Jngenieur Corps.
Saaledes domte de beste Kiendere, de som frem for andre stillede noget
for. Veed J da ikke, at Naturen danner i en Stor Mand en fuldkom¬
men General, imedens den lader andre have den Umag at danne sig selv,
ligesom Vauban, Catinat og la Valiere have gjordt. Vil J indvende
Turennes Exempel? det var en Stor Mand af en besynderlig Art, som
kommer ikke Sagen ved.
Endeligen er Freden sluttet. Jeg ventede at jeg skulde see eder an¬
tage eders Storhed igien i Hoved=Staden. Aldeles ikke; J agter at
reyse udenlands? Er det en ny Skik, som J vil føre ind? Og hvorfor
reyse udenlands? For at lære, siger J, at kiende de Folks Styrke og
Svaghed, som, næst efter os, fortiene nogen Agtsomhed. Jeg har for¬
nummet, at J under Skiul af incognito besøgte alleneste Mo nufacturer,
Skibs=Verfte, Verkstæder, Tørghuuse og rare Cabinetter; at visse Kiøb¬
mænd og Konstnere giorde eder den Ære at komme og spiise hos eder.
Det er at reyse som en ret Tydsker. En Franskmand som reyser for
at lære noget, giør sit Fæderneland Vanære. Hand bør ikke lade sig
see blant Fremmede, uden for at lære dem vores Artighed og vores Mo¬
der. Men hvad har J lært? Vil J tilgive mig, at jeg har sneeget mig
til at see i eders Brev=Taske? der har jeg læst Planer til nye Manufactu¬
