som hine Slavers Elendighed, hvilke jeg seer at leede de Kameler, som
bringe disse Varer, bliver Arbeydets Fiinhed eller Farvens Prægtig
hed med Fornøyelse anseet af disse, som ere jævnligen vante til at bære
dem? Eller kand Vanens Magt giøre andre følesløse i deres Smerte,
som leve alleneste for at flakke igiennem Ørken, hvor mand seer intet
andet end en forskrækkelig Liighed; hvor en tør og u-frugtbar Slætte
er alleneste indhegnet af Horizonten; hvor mand seer ingen Forandrin¬
ger, ingen nye Forestillinger, hvorved den Reysende kunde finde nogen
Lættelse, ved at drage sine Tanker fra sin Møye og Fare, fra Hvirvel¬
Vinde, som i et Øyeblik kand begrave ham i Sandet, og fra Tørst,
som de Riige have givet deres halve Formue for at lindre? Mon disse,
paa hvilke Arvelige Demanter glimre med en ubetragtet Glands, vinde
saa meget ved deres Besiddelse, som der er tabt af de Ulyksalige, der
søge dem i Gruberne, som leve udelukte fra Naturens allmindelige
Godheder, som ikke engang vide af nogen Omskiftelse af Dag og Nat,
som sukke i en stedsevarende Mørkhed, og hvis Liv er en bedrøvelig Af¬
vexling af Følesløshed og Arbeyde? dersom nu disse, der besidde, ere
ikke lyksalige i lige Grad, som disse ere elendige, der forskaffe, hvor
forfængelig en Drøm er da et Menneskes Liv? Og dersom der virkeli¬
gen er saadan en Forskiæl i Livets Værdie, hvorledes skal vi da frikien¬
de den Haand for Partiiskhed, som har gjordt denne Forskiæl?
Medens mine Tanker saaledes formeeredes og mit Hierte brændte
i mig, følte jeg en pludselig Kraft her oven fra. Stræderne og den
vrimlende Mængde i Mecca forsvandt for mine Øyne; jeg befandt mig
siddende paa Siden af et Bierg, og blev vaer paa min høyre Haand,
en Engel, hvilken jeg kiendte at være Axoran, Straffens Tiener. Da
jeg saae ham, blev jeg forfærdet, jeg slog mine Øyne ned til Jorden,
og var færdig til at afbede hans Vrede, da hand befalede mig at tie.
Almet, sagde hand,, du har opofret dit Liv til Betragtning, paa
det dine Raad maatte befrie Vankundighed fra Vildfarelsens For¬
virringer, og afskrække Formastelse fra Misgierningers Brink; men
Naturens Bog har du læst uden Forstand, den er igien aabnet for
ydig, see op, betragt den og bliv Viis.
Jeg
Gog;
