Jeg opløftede mine Øyne og saae et Jndlukke, deyligt som Pa¬
radiises Hauger, men af et gandske lidet Begreb. Midt igien¬
nem var en grøn Spatsere=Gang; ved Enden en vild Ud=Ørk, og
der uden for et u-igiennemtrængeligt Mørke. Gangen var beskygget
med Træer af alleslags Art, som vare skiulte tillige med Blomster og
med Frugter; utallige Fugle hørtes siungende paa Greenene; Græsset
var indsprengt med Blomster, som besvangrede de sagte Vinde med en
behagelig Lugt, og malede Veyen med Skiønhed; paa den ene Si¬
de løb en jævn klarskinnende Aa, som mand just kunde høre suuse over
det gyldene Sand, som glimrede paa Bunden, og paa den anden Si¬
de vare Gange og Løv=hytter, Kilder, Grotter og Vandfald, som for¬
andrede Udsigten med en ueendelig Adskillighed, men mand kunde dog
see Indhegningens Grændser.
Da jeg nu stirrede i en fornøyelig og forundrende Henrykkelse paa
denne fortryllede Plæt, saae jeg en Mand stiælende sig frem af Veyen
meget tankefuld og dybsindig; hans Øyne vare fæstede paa Jorden,
og Armene kaarsviis for hans Bryst; undertiden sprang hand op, lige¬
som en pludselig Angest eller Smerte havde angrebet ham; hans Ansigt
udviiste Bekymring og Skræk; hand saae rundt omkring med et Suk,
og naar hand i et Øyeblik havde stirret paa den Udørk, som laae for ved
ham, da syntes det som hand ønskede at blive staaende, men hand blev
drevet frem ad ved nogen usynlig Magt; hans Lineamenter satte sig dog
snart igien til en rolig Melankolie; hans Øyne vare igien fæstede paa
Jorden, og hand gik frem, som tilforn, med en kiendelig Uvillighed, men
uden nogen hæftig Sinds Oprørelse. Jeg blev inderligen bevæget over
dette Syyn, og vendte mig hastigen til Engelen, for at udspørge af ham,
hvad der kunde foraarsage saadan en Ulyksalighed hos et Creatur, der
var omgivet med alle de Ting der kunde fornøye enhver Sands; men
hand forekom mit Spørsmaal og sagde: Naturens Bog er for dig,
see op, betragt den og bliv viis. Jeg opløftede mine Øyne og saae
en Dal imellen tvende Bierge, som vare ujævne og bare, paa Veyen
par der intet grønt, og Biergene gave ingen Skygge; Solen brændte
lige over Hovedet, og enhver Kilde var udtørret; men ved Enden af
Dalen laae et Land, som var behageligt og frugtbart, beskygget af Sko¬
