Hvad er det da, som den Ævige Viisdom har ulige ud¬
deelt? det som kand giøre enhver Stand lyksalig, og uden hvilket en¬
hver Stand maae blive elendig, det forhverves ved DyD; og DyD
Her muelig for alle. Kom ihu, Almer, det Syyn du har seet; og lad
mine Ord blive skrevne paa dit Hiertes Tavle, paa det du maae vey¬
lede de Vandrende til Lyksalighed, og retfærdiggiøre GUd for Men¬
neskene.
Jmedens Axorans Røst endnu opfyldte mine Øren, forsvandt dette
Syyn for mig, og jeg befandt mig igien siddende ved Templets For¬
gaard. Solen var gaaet ned, Mængden som tilforn vrimlede for mig,
var gaaet hen til Hvile, og Midnattens høytidelige Stillhed tillige med
den Underviisning, hvorved mine Tvil vare opløste, befordrede mit
Sinds fuldkomne Rolighed.
Saadant, min Søn, var det Syyn, hvilket Propheten benaadede
mig med, ikke for min skyld alleeneste, men for din. Du har søgt Lyk¬
salighed i timelige Ting; og derfor har det slaaet dig feyl. Lad Under¬
viisning ikke blive spildt paa dig, som Prophetens Segl i Aris Kilde;
men gaae din Vey; lad din Faare=Flok klæde de Nøgne, og dit Bord
føde de Hungrige; befrie den Fattige fra Undertrykkelse, og lad din Om¬
gængelse være heroven til. Saaledes skal du glæde dig i Haabet,
og see frem af til dit Livs Ende som din Lyksaligheds Fuldbyrdelse.
Almet, i hvis Bryst Andagt optændtes, imedens hand talede,
vendte tilbage ind i Templet, og den Fremmede gik bort i Fred.
Dette Uge=Skrift bliver hver Torsdag at bekomme i det Kongel. priv.
Bogtrykkerie ved Stranden, skraas over Prammændenes Laugshuus,
hvor 3de forgyldte Skildter sees over Døren, Arket 2 z.
