Gaver og Lærdom i et mørkt og ringe Landsby=Levnet; efterdi de før¬
modentligen vilde blive belønnede med Riigdom og Ære, dersom de
bleve bekiendte i Verden. Min Læremester bildte sig ind, at Sagen
var nu gandske afgjordt efter hans Ønske; og saasom hand maatte be¬
søge en af hans Sognefolk, der var syg, saa gav hand mig et lykøn¬
skende Øvekast, da hand gik ud; og jeg saae at hans Kinder bluffede
af en triumpherende Glæde, og hans Øyne tindrede af Fornøyelses
Taare.
Men hand var ikke snarere gaaet ud af Stuen, førend min Mor¬
broder begyndte at tale af en anden Tone; hand sagde til min Fader,
at omendskiønt hand havde sat sig imod at jeg skulde blive en Avlsmand,
saa holdt hand dog ikke med at jeg skulde blive Præst; thi at giøre et
ungt Menneske til Præst, uden at være i Stand til at forskaffe ham Le¬
ve=Brød, var at giøre ham til en Betler, (*) hvorpaa hand giorde no¬
gle vittige Anmærkninger over den gamle hæderlige Mand, som var
Jngen, sagde hand, kunde tvile om, at denne
nyligen gaaet ud;
Mand var sat til en slet Handtering, naar mand betragtede hans Om¬
stændigheder nu da hand havde drevet den i fyrretiuge Aar. Og efter
adskillige andre muntre Jndfald, hvorover min Fader vel kom til at lee,
men jeg til at skælve, slog hand ham paa Skuldrene og sagde: " Hør,
min gamle Mand, dersom J har i Sinde at eders Dreng skal giøre
en Figur i Verden, da sæt ham til at være Skriver hos mig; Mylord
Cantzler King var ikke andet end en Kræmmers Søn fra Landet; og
min Herre gav en meget høyere Person mangen en halv Krone, da
hand var Skriver hos en Procurator, som boede i de næste Kammere
ved mine. Hvad siger J! skal jeg tage ham til London med mig,
eller ikke?, Min Fader, som med stor Begierlighed havde hørt efter
dette Forslag, raabte, saa snart min Morbroder havde udtalt, "Top,
det holdes!, hvorpaa hand strax gav ham sin Haand til Beviis paa
hans Samtykke. Saaledes var Kiøbet sluttet, og min Skæbne be¬
stemt, førend min Læremester kom tilbage.
Det var forgæves at hand derefter gav min Fader tilkiende, hvor
meget
Hhh;
(*) De som slaae sig til den Geistlige Stand, kand i Engelland blive
indviede til Præster, endskiønt de endnu intet Kald eller Embede have.
