meget hand havde at udsætte paa min nye Herres Carakter, og udviiste
den allerforskrækkeligste Frygt for mig, i det jeg skulde blive Skriver hos
en Procurator, og komme i Sælskab med disse Vanartige, hvilke vare
ham beskrevne, og maae skee ikke ubilligen, som de meest ryggesløse Men¬
nesker paa Jorden; de blive vel ikke derfor verre end andre, blot som
Skrivere; men som unge Personer, der have meere Penge at forøde paa
at fyldestgiøre deres Begierligheder, og ere derfor snarere end andre o¬
verladte til deres egen selvraadige Opførsel; thi endskiønt de blive tagne
fra Forældrenes Varetægt, saa blive de dog neppe betragtede eller holdte
som Tienere, og holdes derfor ikke tilstrækkeligen i Ave ved en Herres
Myndighed.
Min Fader havde fattet saa gode Tanker om min Morbroder, af
hand ansaae ham for den skikkeligste Mand i Verden; og var formodent¬
ligen fortryllet af det romanske Haab, at leve den Dag og see mig sidde
i den Høyeste Ret, eller at møde mig som en Lands=Dommer, udstrakt
i min egen Karete, og efterfulgt af en Mængde af de ringere Rettens
Betientere. Hand var derfor ikke at bevæge enten ved alvorlige Fore¬
stillinger eller ved Bønner; og jeg reed bort med min Morbroder til en
Bye, som laae nogle faa Miile fra min Faders, for at møde den agen¬
de Post, efter at jeg havde taget Afskeed fra min Fader, med saadan en
om Kierlighed, der satte os begge i Bevægelse, og faaet den hæderlige
gamle Mands sidste Formaninger og Velsignelse, som til Slutning om¬
faunede mig med en stiltiende Hæftighed af u-udsigelige Ønsker, der
bleve igientagne med Taare, som kunde ikke længere holdes tilbage el¬
ler skiules,
Da vi havde taget vor Plads i Kareten, begyndte min Morbroder
at fixere mig med den Fortrydelse og Misfornøyelse, som hand blev vaer
i mit Ansigt, fordi jeg skulde forlade en Koe=Stald og en Sviine=Sti,
og to gamle graahærdede Knarke, som trættede om, enten jeg skulde be¬
graves i en Aulsgaard eller i en Skole. Jeg, som aldrig havde hørt
min Fader eller min Læremester begegnet med Uærbødighed, kunde ikke
kiule min Mishag og Fortrydelse; men hand blev stedse ved at belee min
Landsbye=Eenfoldighed, med mange forblommede Talemaader, som jeg
paa den Tiid ikke forstod, men som høyligen forlystede det øvrige Sæl¬
skab
