visse Dage, i hvilken deslige Materier bleve frit afhandlede, og hvor¬
til enhver blev antaget uden nogen Betænkning eller Ceremonie;
til denne Forsamling besluttede jeg i en ulykkelig Time at gaae, paa
det jeg maatte lære hvorledes vanskelige Spørsmaal skulde udgrandskes,
og Sandhed skilles fra Vildfarelse.
Jeg gik følgeligen den næste Forsamlings Aften hen iblant den
Mængde, som søgte denne Daarligheds og Vantroes Skole, i Først¬
ningen var den mig modbydelig formedelst nogles grove Vankundighed,
og forargelig formedelst andres forskrækkelige Guds Bespottelser; men
min Nysgierrighed beholdt Overhaand, og jeg blev efterhaanden meere
og meere følesløs. Jeg fandt at næsten enhver, som førte Ordet, havde
en adskillig Mening, hvilken nogle af dem bestyrkede med Argumenter,
som for mig, der var aldeles ikke vant til at disputere, syntes at holde
stridige Formodentligheder i en nøye Ligevægt, saa at jeg, i stedet for
at blive stadfæstet i nogen Grund=Regel, blev skillt ved alle; mit
Sinds Forvirring og Kummer tog stedse til, og jeg kom i saadan en
Vane med at tvile om alt hvad der faldt mig i Tanker, at jeg næsten
tvilede, om jeg selv var til.
Ligesom jeg blev mindre vis i mine Grund=Regler, saa blev jeg
og mindre forsigtig i min Opførsel; men min Optugtelse havde endnu
saa stor Magt, at jeg fandt en Samvittigheds Angest naar nogen grov
Vold blev foretaget imod det som jeg havde holdt helligt, eller nogen
Gierning blev bedrevet, som jeg havde været vant til at betragte som en
Misgierning, hvorved GUds Naade forspildes. Jeg blev vel endnu
ved Vanens Magt holdt tilbage fra skammelige Laster, men denne Magt
blev svagere og svagere; og den naturlige Tilbøyelighed til det Onde blev
efter haanden stærkere; ligesom den Bevægelse der meddeeles en Bold,
som kastes op i Luften, bliver hvert Øyeblik mindre og mindre, indtil
den omsider falder tilbage ved sin egen Vægt.
Frygt og Haab, de tvende støre Drivere i de menneskelige Gier¬
ninger, havde nu tabt deres fornemste Øyemeed, saasom jeg tvilede om,
at jeg kunde giøre mig Vished om noget andet, end at benytte mig af
