den. At giøre disse Forførere Modstand ved Argumenter heller end ved
Foragt, er at tale sig til rette med en Morder, som mand kand lukke
ude ved at slaae Dørren i.
Min Morbroders Datter pleyede ofte at disputere med mig, og
disse Disputer hialp altid til at udføre mit Anslag; omendskiønt jeg ofte
lod ligesom det var kun halvdeelen min Skiemt, paa det jeg skulde ikke
giøre hende alt for frygtsom; og naar jeg vovede at tage nogen Frihed,
som gik noget over Ærbarheds Grændser, saa holdt jeg pludseligen op
ligesom det var skeedt i Tanker; og saasom jeg ikke foretog at gaae vi¬
dere, og det syntes ikke at jeg havde andet i sinde end hvad der var
skeedt, saa blev det anseet for Spøg, og straffet alleneste med et Slag
eller en suur Miine. Saaledes blev hun efter haanden vant til Van¬
troe og Ueanstændighed.
Jeg bragte engang listigen det Spørsmaal paa Bane, om det var
i sig selv uskyldigt at fyldestgiøre de naturlige Begierligheder; og, om
saa var, om det da i nogen Maade kunde blive syndigt, fordi den ud¬
vortes Ceremonie fattedes. Jeg paastod, at Dyder og Laster beroede
ikke paa udvortes Ceremonier, ey heller vare grundede paa menneskelige
Love, som vare indrettede efter Lovgivernes fri Villie, og foranderlige
efter Tidernes og Stedernes Omstændigheder; og at ligesom det var al¬
tid ondt, at et ungt Fruentimmer slutter sig ind i et Kloster, endskiønt
det er befalet ved saadanne Love, saa var det altid got, at hun fort¬
planter sin Skiønhed til Efter Tiden, endskiønt det under visse Omstæn¬
digheder havde været forbudet ved saadanne Love. Dette vilde hun al¬
deles ikke tilstaae, og jeg foreslog, at dette Spørsmaal skulde fremsæt¬
tes for hendes Papa, uden at sige ham om vor Tvistighed, og
at det skulde forblive ved hans Mening; hvilket Forslag hun og vil¬
ligen indgik. Hvorpaa jeg strax begyndte at tale om andre Ting, lige¬
som det var mig ikke derom at giøre, hvad Udfald vor Trætte vilde faae;
men jeg kunde mærke, at der gik hende meget til Hierte, og hun blev
meere tankefuld end hun pleyede.
Jmidlertiid forsømte jeg ikke at bringe saadan en Materie paa Tale,
saa snart hendes Fader var nærværende; og efter at jeg havde fremsat
Spørs,
