l min
strax efter at den klære mishandlede ulyksalig
Faders, endtes i hendes Død.
Min Bestyrtning og Græmmelse over dette Udfald ere ikke at beskri¬
ve; men Bestyrtning og Græmmelse bleve pludseligen forvandlede til For¬
færdelse og Skræk; thi hun var neppe død, førend jeg blev taget i For¬
varing, saasom mand havde mig mistænkt for hendes Mord. Hendes
Fader havde erklæret, at nyligen før hun døde havde hun begiært at
tale med ham alleene; at hun havde taget hans Haand og væmodigen
bedet ham om Forladelse, sigende derhos, at hun lavede til Barsel ved
mig, og at jeg havde forgivet hende, under den Forevending at redde
hendes Ære.
Hvad heller hun havde gjordt denne Erklæring, eller alleeneste be¬
kiendt Sandheden, og hendes Fader, for at hævne denne Uret, havde
falskeligen opdigtet det øvrige, det kand mand nu ikke faae at vide; men
da Sandemænd vare blevne opkrævede, og Legemet besigtet, befandtes
det at hun havde været frugtsommelig, med mange Tegn til en voldsom
og usædvanlig Død; hvorpaa de i deres Forretning erklærede mig skyldig
i forsætlig Mord, og jeg blev sat i det almindelige Fængsel.
Saasom Lands=Dommerne nu reyste omkring i deres Embede, saa
blev jeg inden fjorten Dage overbeviist og dømt fra Livet, ved Sande¬
mændenes Nidkiærhed, hvis Passioner vare blevne saa ophidsede ved den
afskyelige Misgierning, som jeg var beskyldt for, at de vilde heller at jeg
skulde lide som uskyldig, end at jeg skulde slippe, om jeg var skyldig; men
saasom Lands=Dommeren saae, under Sagens Forhør og Undersøgning,
at mit Forsæt havde ikke været at begaae Mord, saa satte hand mig i Fri¬
hed, førend hand forlod Byen.
Jeg maatte nu have igienkiøbt Tiden, og blevet opvakt til at kiende
min Daarlighed og Brode, gjordt det menneskelige Kiøn nogen Erstat¬
ning for den Uret jeg havde gjordt det almindelige Samqvem; og stræbt
ved Fortrydelse og Andagt at oppuste igien en Gnist af Haab i mit eget
Bryst. Men, desverre! i mit Sinds første Forrykkelse over en saa plud¬
selig og uventet Elendighed, blev Frygt for Døden overvundet af Frygt
