for Skammen, og jeg tog Forgift ind; min umaadelige Fortvilelse for¬
hindrede dens umiddelbare Virkning; thi saasom jeg tog for meget, saa
kastede jeg en stor Deel deraf op igien, og der blev alleneste saa meget
tilbage, som var tilstrækkeligt til at forvisse mig om min Undergang, og
dog lade mig have Tiid til at betragte den forskrækkelige Afgrund, som
jeg nu siunker ned udi.
J denne begrædelige Tilstand er jeg blevet besøgt af den Chirurgus,
som var det umiddelbare Instrument til min Ulykke, og af den Philo¬
soph, som anordnede mine Studeringer; men disse ere Venner, som
alleeneste opvække mig til en smerteligere Følelse, og tilføye mig meere
ulidelige Piinseler. De forekaste mig min Daarlighed, og bebreyde
mig min Kleinmodighed; de fortælle mig tillige, at Frygt for Døden har
bragt mig til at fortryde, at jeg har forladt Overtroens Vildfarelser.
Men hvad vilde jeg nu give for disse vildfarende Haab, og for den læt¬
troende Eenfoldighed, hvilke, endskiønt mand har lært mig at foragte
dem, vilde ophelde mig i den forskrækkelige Time, som nærmer sig, og
bortdrive Fortvilelses Skræk fra min sidste Døds=Striid.
Jeg har vel en anden Slags Besøgelse, den gode gamle Mand, som
først lærte mig at giøre en Bøn, og først opmuntrede mig med Haab
om Himmelen; men hand kand alleeneste begræde med mig, at dette
Haab vil ikke komme igien, og at jeg kand ikke meeere bede med Tilliid;
Hand kand ikke ved et pludseligt Mirakel igien oprette de Grund-Regler,
som jeg har kastet over Ende. Mit Sind er idel Tvil, Skræk og For¬
virring; Jeg veed intet uden at jeg har gjordt min Dommers Naade og
Barmhiertighed kraftesløs, at Dødens Ankomst er hastig og u-und¬
gaaelig, og at enten en ævigvarende Nats Skygger, eller en u-udsluk¬
kelig Jlds Straaler forestaae mig. Min Siæl springer forgæves tilbage,
af Rædsel; jeg bliver fortumlet ved at tænke derpaa: det næste Øyeblik
er Raserie! Farvel.
Opsinous.
Jeg
Kkk;
