Helbred og gode Navn ikke lider derved, paa at viise indbyrdes Høflig¬
heder iblant hans Liigemænd, og undertiden i Godgiørenhed og Gav¬
mildhed, og som bruger den Magt og Anseelse der er givet ham, til at
forskaffe sig Kierlighed og Respeet, har mindre Lyksalighed her paa Jor¬
den, end om hand, ved en stærkere Drift af Dyd, var blevet i en flavisk
og nødlidende Stand, forsomt og foragtet, berøvet alle andre Midler
til at øve Kierlighed imod sin Næste, undtagen en indbyrdes Medynk
med disse, som lide samme Elendighed; og næsten ønskende i hans Be¬
drøvelses Bitterhed, at hand havde benyttet sig af den Leylighed, som
hand lod gaae forbi.
egge disse Stænders
Det maae tvel indvendes og paastaaeg,
Lyksalighed og Ulyksalighed ere endnuf en nøye Grad overeensstemmende
med Dyden; at den Overflødighed, som blev forhvervet ved en eneste
lastværdig Gierning, forskaffer alleeneste Fornøyelse og Lyksalighed ved
Dydens Øvelse, og at den Mangel, som mand underkastede sig ved een
eneste dydig Modstand, bliver alleeneste ulyksalig og besværlig ved Utaal¬
modighed og Misfornøyelse.
Men enten dette tilstaaes eller negtes, saa bliver det dog sandt, at
Lyksalighed er ikke lige stor i begge disse Stænder; og at i den ene Stand,
bleve Midlerne til at leve et fornøyet Liv forhvervede ved Udyd, som i
den anden Stand bleve tabte ved Dyden. Og dersom det er mueligt
ved een eneste lastværdig Gierning, at forhverve og forøge Lyksalighed
for sin gandske Livs Tiid, ved hvilke fornuftige Aarsager kand et Men¬
neske da imodstaae Fristelsen til at begaae saadan en Gierning? sandeli¬
gen ikke ved nogen, undtagen dem som have deres Oprindelse af hans
Troe om en tilkommende Stand, i hvilken Dyden skal belønnes og La¬
sterne straffes; thi for hvis skyld kand et Menneske viiseligen opofre een
Lyksalighed, uden for at nyde en større? og hvorledes kand GUDS
Veye retfærdiggiøres, dersom en Mand, ved hans Naboes uerstattelige
Forurettelse, bliver lyksaligere i almindelighed, end hand ellers vilde ble¬
vet, dersom hand havde i agttaget den ævige Regel, og giort imod en
anden ligesom hand vilde at en anden skulde giøre imød ham?
Maae skee mand vil sige, at det er urimeligt At tale om at bposte
