t lætfærdigt ungt Menneske saae engang en bedaget Eremit gaae bar¬
beenet forbi ham, og sagde: Fader, J er i en meget elendig
Tilstand, dersom der er ikke en anden Verden. Det er sandt,
min Søn, svarede Eremiten, men hvad er din Tilstand i fald
der er? Mennesket er et Creatur, som er bestemt til tvende adskillige
Stænder, eller rettere, til tvende adskillige Liv. Hans første Liv er
kort og forgængeligt, det andet er bestandigt og ævigvarende. Det
Spørsmaal, som angaaer os alle, et dette: J hvilket Liv af disse tven¬
de det er os meest magtpaaliggende at giøre os selv Lyksalige? Eller
med andre Ord, enten vi skulde stræbe at forsikkre os om et Livs For¬
lystelser, som er u-vist og laant og kand hvert Øyeblik tages fra os, og
er i sin yderste Længde af en meget ubetydelig Varagtighed, eller at for¬
visse os selv om det Livs Fornøyelser, der er vist og fastfat og vil aldrig
faae Ende? Et hvert Menneske veed meget vel, saa snart hand hører
Spørsmaalet, hvilken Side hand deraf bør holde med. Men hvor
rigtigen vi end vide dette, saa er det dog aabenbart, at vi i vort Levnet
holde med den vrange Side af Spørsmaalet. Vi have Omsorg oe
bemøye os for dette Liv, ligesom det aldrig skulde have Ende, og for
det andet, ligesom det skulde aldrig have Begyndelse.
Skulde en Aand af en høyere Rang, og som ikke kiender den
menneskelige Natur, ved en Hændelse stige ned paa Jorden, og beskue
dens Jndvaanere; hvad Tanker vilde hand faae om os? Vilde hand ikke
tænke at vi ere et Slags Væsener, skabte til gandske andre Hensigter end
vi virkeligen ere? Maatte hand ikke bilde sig ind, at vi vare satte i den¬
ne Verden for at forhverve Rigdom og Ære? Vilde hand ikke meene
at det var vor Pligt at slæbe for at faae Velstand, Embeder og Tit¬
ler? Ja vilde hand ikke troe, at Fattigdom var os forbuden, ved Tru¬
seler af ævig Straf, og at det var os befalet at søge vore Fornøyelser,
under Straf af Fordømmelse? Hand vilde gandske vist bilde sig ind,
at vi vare bundne til saadanne Pligter, der ere lige tvert imod dem
der virkeligen ere os foreskrevne. Og i følge af saadan hans Jndbil¬
ding, maatte band sandeligen slutte, at vi ere en Art af de allerlydig¬
ste Creature i Verden; at vi ere bestandige i at efterkomme vor Pligt,
