hand kiendte, at det var fornødent, hans Datter skulde holdes fra
disse Friheder, hvilke hand havde anseet som ringe Feyl i hans egen Op¬
førsel. Hand giorde sig derfor stor Umag for at indprente i mit Sind
Kierlighed til Orden og Skik, den moralske Retfærdigheds Skiønhed,
og Dydens Lyksalighed og Selv=Belønning; men erklærede paa sam¬
me Tiid, at det var hans Hensigt at befrie mit Sind fra den gemeene
Almues Prejudicer og Overtroe; thi saaledes kaldte hand den aaben¬
barede Religion. Saasom jeg blev drevet til at udvælge Dyden og
forkaste Lasterne, ved saadanne bevægende Aarsager, som havde ingen
fornøden Sammenheng med Udødelighed, saa blev jeg ikke anført til
at betragte en tilkommende Stand enten med Haab eller Frygt; og
naar jeg drev paa denne Materie, svarede hand altid, at den Lærdom
om Udødelighed, enten den var sand eller falsk, burde i ingen Maade re¬
giere min Opførsel eller forstyrre mit Sinds Rolighed; efterdi Dyden,
som forviffede mig om Lyksalighed i den nærværende Stand, vilde ili¬
gemaade forvisse mig derom i den tilkommende; jeg giorde mig derfor
aldeles ingen Tanker om en tilkommende Stand, og, om jeg skal be¬
kiende Sandhed, troede den ikke heller; thi jeg tænkte, at jeg kun¬
de klarligen mærke, at min Fader ikke troede den, omendskiønt hand
havde ikke fundet for got at give sine Tanker tydeligen tilkiende. Saa¬
som jeg havde ikke meget uregierlige Passioner, et bøyeligt og got Ge¬
myt, og den høyeste Ærbødighed for hans Forstand, saavelsom og den
inderligste Kierlighed til ham, saa fandt hand det meget læt at faae
mig til at antage enhver Tanke og Mening, hand fremfatte for mig
som hans egen; fornemmeligen, saasom hand forsømte ikke at stadfæste
hans Grund-Regler med Argumenter af de beste og anseeligste Skri¬
bentere imod den Christelige Religion. Da jeg var tiuge Aar gam¬
mel, gav hans Død mig Anleedning til at bruge all den Philosophie
jeg havde lært; thi den berøvede mig ikke alleneste en Fader som jeg
inderligen elskede, men med ham all den Velstand og Overflødighed,
som jeg havde været vant til. Hans Jndkomster vare alleneste for
hans Livs Tiid, og hand havde heller levet over end under dem; føl¬
geligen efterlod hand mig intet andet end en fornemme Levemaades Høy¬
modighed og Hielpeløshed, en Skiønsomhed paa alt hvad der var artigt
og ziirligt, og en Nydelighed og Følelse, som har forøget alle mine Li¬
