delser. J denne Bedrøvelse tog min Morbroder, som var blevet riig
ved Kiøbmandskab, mig i sit Huus, og erklærede at hand vilde drage
den samme Omsorg for mig, som om jeg havde været hans eget Barn.
Da min Hierte-Sorgs første Hæftighed var noget formindsket, befandt
jeg mig i en god Tilstand, og saasom jeg havde et naturligen muntert
Gemyt, saa begyndte jeg engang endnu at smage Lyksalighed. Min
Morbroder, som var en Mand af ringe Forstand og havde ikke i sin
Ungdom været holdt til Lærdom eller Videnskaber, blev lidet misfor¬
nøyet med mig, fordi jeg anvendte saa megen Tiid paa at læse; men
hand blev det endnu meere, da hand kom til at randsage mine Bøger,
og fandt af Titlerne paa nogle af dem, at de vare, som hand sagde,
Gudsbespottelige, og sigtede til at giøre mig til en Atheist. Jeg uma¬
gede mig for at forklare ham mine Grund=Regler; thi jeg agtede det u¬
anstændigt for Dydens Værdighed at fordølge eller frafalde dem; men
saasom jeg kunde aldrig faae ham til at begribe at der er nogen For¬
skiæl imellem en Deist og en Atheist, saa tiente mine Argumenter al¬
leeneste til at bestyrke ham i den Meening, at jeg var et ugudeligt
Skarn, som, efter hans Talemaade, troede hverken GUD eller Diæ¬
vel. Saasom hand var virkeligen en god Mand, og hierteligen nid¬
kiær for den indførte Troe, endskiønt meere af en Vane og Preju¬
dice end af Fornuft, saa giorde mine Vildfarelser ham meget u¬
rolig. Jeg fornam det med den yderste Bekymring, jeg fornam
og at hand ansaae mig med en Slags Afskye blandet med Med¬
ynk, og at jeg gandske og aldeles maatte takke hans Godhiertighed for
den Beskyttelse og Bistand, som jeg havde bildt mig ind at jeg skulde til¬
skrive hans Kierlighed. Jeg trøstede mig dog med min egen Retsindig¬
hed, ja jeg følte end og en indvortes Storagtighed derover, at jeg maat¬
te lide denne Forfølgelse af Vankundighed og Daarlighed, alleneste fordi
jeg var befriet for Almuens Vildfarelser og den almindelige Overtroe;
og at den Christelige Religion fortiente at kaldes saa, derom var jeg
ikke meere overbeviist ved min Faders Argumenter, end ved min Morbro¬
ders Opførsel, hvilken, saasom hans Nidkiærhed kom ikke overeens med
Kundskab, var i ingen Maade skikket til at pryde den Lærdom, som
hand bekiendte at troe.
Mmm:
Jeg
