Jeg havde i nogle Maaneder levet i denne smertefulde Følelse, at
nyde idelige Velgierninger af en Person, hvis Høyagtelse og Kierlighed
jeg havde tabt, da min Morbroder en Dag kom ind i mit Kammer,
og, efter at hand havde bereedt mig til at høre om nogen uforventet god
Lykke, sagde til mig, at der var nu nyligen giort ham et Ægteskabs
Forslag for mig, af en Mand, som jeg mueligen ikke kunde have noget
at indvende imod. Hand nævnte derpaa en Kiøbmand, med hvilken
jeg havde ofte været i Sælskab ved hans Bord. Saasom Manden var
hverken gammel eller hæslig, havde store Midler og en god Carakter,
saa tænkte min Morbroder at hand var tilstrækkeligen berettiget til at er¬
klære, som hand havde gjordt, at jeg mueligen kunde ikke have noget at
indvende derimod. Jmidlertiid havde jeg dog en Jndvending, hvilken,
jeg sagde til min Morbroder, var for mig u-overvindelig; det var, at
den Person, som hand foreslog mig som en Staldbroder, Veyleder og
Anfører for min gandske Livs=Tid, til hvilken jeg skulde helligen love
ikke alleneste Lydighed men Kierlighed, havde intet udi sig som nogen¬
sinde kunde bevæge mig til at elske ham; hans Kundskab var gandske
ringe, hans Tanker nedrige og ufiine, og hans Maneerer u-artige og u¬
behagelige. "Hvad er alt dette for Sludder, svarede min Morbro¬
der,
"Tanker nedrige; u-artige, hans Kundskab, jo mænd, ikke saa
stor som eders! Ah Barn, dersom J havde mindre Romaner, Selv¬
Jndbilding og Hovmod, og meere sund Fornuft og Klogskab, da vilde
det giøre eder meere got end alle de vakkre Bøger, med hvilke J har
forvirret eders arme Hoved, og, det som verre er, maae skee, forder¬
vet eders arme Siæl; Jeg tilstaaer, at jeg giorde mig nogen Sam¬
vittighed over at tage imod min ærlige Vens gode Tilbud og give ham
saadan en Hedning til Kone. Men hvem veed, tænkte jeg, om ikke den
troende Mand kand omvende den vantroende Hustrue? Hvad eders ar¬
tige Jndvendinger angaaer, da ere de saa ufornuftige, at jeg forun¬
drer mig over J kand formode jeg er saa taabelig, at jeg skulde lade
mig bedrage af dem. Nev, Barn, hvor klog J er, saa kand J dog
ikke narre en Mand, der har levet saa mange Aar i Verden som jeg
har levet; Jeg seer eders Aarsag; J har en eller anden vantroende
ryggesløøs Sviire=Gast i sigte, med hvilken J vilde gaae hovedkuls
i Fordømmelsen. Men jeg vil drage Omsorg for, at jeg skal ikke have
eders Siæl at være ansvarlig for saavelsom eders Person. Enten skal
jeg
