gjeg give eder til
skikkelig Mand, som kand omvende eder eller J
skal giøre med eder selv ligesom J behager for mig; thi jeg vil herefter
aldeeles ikke bekymte mig om eder; jeg vil derfor lade eder betænke,
om den Godhed jeg har beviist imod eder, giver mig Ret til at for¬
maae noget lidet hos eder, og enten J vil heller søge Beskyttelse hvor
J kand finde den, eller tage imod det lyksalige Lød, som Guds For¬
5 syv har udseet til eder.
Hand gik fra mig, efter at hand havde endt denne smukke Tale, og
jeg satte mig ned at betragte alvorligen, som hand bad mig, hvilken af
de to Stænder, som hand havde forestillet mig, jeg burde vælge, enten
at underkaste mig en Slags Lov=bevilget Falbydelse, og tillige bebyrde mig
med Meen=Eed imod min egen Samvittighed; eller og at underkaste mig
alle de Elendigheder, som en Venneløss Fattigdom og en ubeskyttet Ung¬
dom maae frygte for. Efter nogle Timers Overveyelse besluttede jeg at
udvælge det sidste, og det meere efter mine Grund=Regler, end efter
min Tilbøyelighed; thi endskiønt det vilde været mig meget modbydeligt
at tage en Mand, der var i det mindste ligegyldig for mig; dog saasom
mit Hierte var fuldkommeligen frit og mit Gemyt naturligen føyeligt, saa
tænkte jeg, at jeg kunde have blevet mindre ulykkelig ved at følge min
Morbroders Raad, end jeg formodentligen maatte blive ved at forkaste
det, men jeg maatte da beqvemmet mig til en Gierning, som jeg agtede
uforsvarlig, alleeneste for at undgaae blotte udvortes Besværligheder.
Dette vilde ikke have været philosophisk. Jeg havde ideligen hørt at
Dyden var i sig selv tilstrækkelig til at forskaffe Lyksalighed; og at disse
Ting, som gemeenligen agtes for onde, kunde ikke have nogen Magt til
at forstyrre det Sinds Lyksalighed, som lader sig regiere af Retfærdig¬
heds ævige Regel, og er ret indtaget af den moralske Skiønheds Yndig¬
heder. Jeg besluttede derfor, at vove alting, heller end at vige fra den¬
ne herlige Grund=Lærdom; Jeg fandt mig selv ophøyet ved denne Prø¬
ve, og glædede mig ved at have faaet denne Leylighed til at viise med
hvilken Foragt jeg ansaae Lykkens milde eller suure Ansigt, og at beviise
Dydens Kraft til at opholde Siælen under alle bedrøvelige Omstændig¬
heder og Tilfælde.
Jeg lod min Morbroder vide min Slutning, forsikkrende ham tilt
Mmm;
