lige om en ævigvarende Taknemmelighed og Ærbødighed, og at intet
skulde have forleedt mig til at fortørne ham eller blive ham ulydig, und¬
tagen dette, at hand havde begiært at jeg skulde giøre det, som min For¬
nuft og Samvittighed ikke samtykte; at om end Riigdoms Fordeele vare
virkeligen saa store som hand troede, saa vare dog Dydens endnu større,
og jeg kunde ikke overtale mig til at kiøbe den første ved at forkaste og
overtræde den sidste; at det var pisseligen en Misgierning, at giøre et
falskt Løfte; og at det vilde være at begaae en høyst=uretfærdig Gier¬
ning, at indgaae saadan en høytidelig Forbindelse, naar mand har ikke
Magt til at efterkomme og opfylde den; at min Kierlighed beroede ikke
paa min egen Villie, og at ingen Mands Person skulde blive Herre over
min Person, dersom hand kunde ikke faae det første Sted i mit Hierte.
Jeg forundrede mig over at min Morbroders Utaalmodighed havde
tilladt mig at gaae saa vidt; men da jeg betragtede hans Ansigt, mærkte
jeg, at Forbittrelse havde gjordt ham taus. Omsider udbrød den sam¬
mentrækkende Storm over mit Hoved i de hæftigste Bebreydelser. Mine
Aarsager bleve fordømte som Romanske Urimeligheder, som jeg selv ikke
kunde troe; Jeg blev beskyldt for at have i sinde at bedrage, og at kaste
mig selv i Armene paa en eller anden uværdig Karl, hvis Grund=Regler
vare ligesaa onde som mine egne. Det var forgæves at jeg forsikkrede,
at jeg havde ikke saadant Forsæt, ja at jeg havde aldeeles ingen Tilbøye¬
lighed til at gifte mig; min Morbroder kunde snarere have troet den al¬
lergroveste og haandgribeligste Usandfærdighed, end at et ungt Fruen¬
timmer kunde saa mandigen forskyde en Mand, med mindre hendes
Hierte var indtaget af en anden. Saasom jeg agtede mig forurettet
ved hans Beskyldinger og Tyrannie, saa vilde jeg ikke meeere forsøge at for¬
milde hans Vrede. Hand krævede Himmelen til Vidne, at hans For¬
trydelse var retfærdig over min Utaknemmelighed og Opsætsighed; og der¬
paa gav hand mig en Banco=Seddel paa 50 Pund, paa det jeg, som
hand sagde, skulde ikke strax lide Mangel; hand bad mig drage ud af
hans Huus og ikke meere komme for hans Ansigt. Jeg bukkede, for at
give ham tilkiende, at jeg vilde efterkomme hans befaling; og da jeg
havde samlet all min Værdighed og Mood, stod jeg op og takkede ham
for hans beviiste Velgierninger; hvorpaa jeg neyede gandske dybt og gik
ud af Stuen.
Inden
