Inden en
ime fløttede jeg ud med mine faa Klæder, og drog ind
til en Person, der havde tilforn været Tiener hos min Fader, og holdt
nu en Kramboed og leyede Værelser bort. Herfra gik jeg Dagen efter
hen at besøge min Faders Broder=Søn, som eyede nu vor Families
Stamme=Gods, og havde nyligen ægtet et Fruentimmer med store Mid¬
ler. Hand var en ung Herre, der havde smukke Videnskaber; hans
Grund-Regler de samme som min Faders, endskiønt hans Levnet havde
ikke været gandske overeensstemmende med Sæde=Lærens strenge Regler;
men dog, naar jeg satte nogle faa af disse Laster tilside, som blive an¬
seete for artige Egenskaber hos unge og riige Herrer, saa holdt jeg ham
for at være en god Mand; og saasom vi havde altid levet i stor Kierlig¬
hed, saa tvilede jeg ikke om at jeg skulde finde en Ven i ham, og nyde
i det mindste hans bifald og Opmuntring, om ikke hans Bistand. Jeg
fortallte ham min Historie, og de Aarsager, som havde bevæget mig til
at forkaste min Morbroders Forslag, hvorved jeg var faldet i hans U¬
gunst. Men hvor blev jeg bedraget i mit Haab, da jeg, i stedet for
den Berømmelse jeg ventede for min heroiske Dyd og ufortiente Forføl¬
gelser, saae en foragtelig Smiil i hans Ansigt, og hørte ham tale mig
til paa følgende Maade:
"Og hvad i Diævels Navn, min kiære Fræn¬
ke, kunde bevæge et Fruentimmer af eders Forstand til at føre sig op
saa liig en Tosse! Hvad! forspilde alt det Haab J kunde have af e¬
ders Morbroder, forskyde et ypperligt Giftermaal, bringe eder selv til
Bettel=Staven, og det fordi J ikke virkeligen elskede? Sandeligen,
mand maatte have ventet bedre af eder, endog i eders femtende Aar.
Siig mig engang, hvem ægter vel den Person, som deres eget Vall
falder paa? Jeg for min Part, som har heller en bedre Ret til at be¬
hage mig selv, da jeg har gode 1500 Pund om Aaret, end J, som
eyer ikke en Skilling, jeg fandt at det vilde ikke giøre det, og at der
var noget meere at søge efter hos en Kone end et smukt Ansigt eller en
fiin Forstand. Tænker J, at jeg skiøttede det mindste om det Fruen¬
timmer jeg har ægtet? Ney, aldeeles ikke. Men hendes tredive tusende
Pund vare værd at have; med disse kand jeg kiøbe et Serail af
Skiønheder, og fyldestgiøre min Lyst i alle Slags Fornøyelser. Og
siig engang, hvad giver det mig, hvad enten min Kone har Skiøn¬
hed, Vittighed, Artighed, eller ikke, naar hendes Penge kand forskaffe
mig alt dette hos andre? J havde Leylighed til at blive lige saa lykke¬
