Flig som jeg er; J maa troe, at Mandfolkene vilde ikke elsket eder en
smule mindre fordi J var gift; tvertimod, J vilde finde, at imod
een, som hilsede eder, medens J var ugift, vilde der blive tiuge, som
skulde berømme og opvarte eder, naar der var ikke Fare for at blive
hængende fast. Saaledes maatte J have fyldestgjordt alle eders
Passsoner, gjordt en anseelig Figur i Verden, og have udsøgt eder
en eller anden vakker Karl, saa romansk og poetisk, som J beha¬
gede, til eders daglige Opvarter. Den gode stakkels Mand kun¬
Her kunde jeg ikke
de J lætteligen kommet til rette med, og,
længere skiule min Forbittrelse, men vilde gaaet bort fra ham i
"O jeg beder,
Foragt; hand tog mig ved Haanden og sagde:
min kiære Frænke, vær ikke saa hidsig; jeg tænkte at J og jeg
havde kiendt hinanden bedre. Lad de arme Folk, som af Præ¬
sterne og deres Ammer have lært at være bange for Helvedes Jld, og
9 at tænke at de skal gaae Diævelen i vold fordi de følge Naturen og
giøre deres Liv behageligt, være saa forfærdeligen dydige som de be¬
hage; J har alt for meget Forstand til at lade eder kyse af Busse¬
mænd; J veed at det er kun en kort Tiid J skal være til, og det er
høyst fornuftigt at giøre denne korte Tiid saa fornøyelig som det er
Jeg var alt for vreed til at foretage mig at igien¬
9mueligt.
drive hans Argumenter; men jeg sleed mig løs fra ham og lod ham
vide, at jeg skulde tage mig vare for at give ham den anden Leylighed
til at drive saadan haanlig Spot med min Elendighed, og at trodse
min Forstand; hvorpaa jeg gik ud af hans Huus, med det Forsæt al¬
drig at komme der ind meere.
(Fortsættelsen skal følge.)
283
Dette Uge=Skrift bliver hver Torsdag at bekomme i det Kongel. priv.
Bogtrykkerie ved Stranden, skraas over Prammændenes Laugshuus,
hvor 3de forgyldte Skildter sees over Døren, Arket 2 s.
