No. 59.
Bie=Kuben
Eller
Andres Tanker
(Fortsættelsen af No. 58.)
J¬
eg gik hiem, nedslaget og misfornøyet over saadan en uforventet
Medfart. Mit Sind blev overvældet af en Bedrøvelse, som i
mange Dage betog mig all Lyst til at gaae ud af mit Kammer,
eller at see noget Menneske. Omsider besluttede jeg at forsøge, om Fat¬
tigdom og Venskab vare virkeligen uforenelige, og om jeg skulde blive
paa samme Maade begegnet af en Veninde, hvis Kierlighed havde væ¬
ret min Ungdoms fornemste Fornøyelse. Den fromme Amanda, tænkte
jeg, hvis Hierte synes saa ømt, saa kierligt og ædelmodigt, vil visseli¬
gen dømme meere billigen om hendes ulyksalige Vens Uskyldighed og
Oprigtighed; hendes ømme Kierlighed vil opmuntre min Dyd og oplive
min Tapperhed; hendes Berømmelser og indtagende Venlighed vil be¬
lønne all min Gienvordighed. Amanda var et ugift Fruentimmer, havde
maadelige Midler, som hun selv var mægtig over, og vilde, som jeg
hørte, gifte sig med en ung Officeer, som havde lidet eller intet uden
hans Tieneste. Jeg tvilede ingenlunde om, at hun vilde give mig Ret
deri, at jeg havde undslaaet mig for at tage, for Penges skyld, en Mand,
som jeg ikke elskede, efterdi hun selv i sit Vall havde ladet sig drive af
saadanne bevægende Aarsager, der ere saa stridige imod dem, der kaldes
fornuftige. Hun havde i nogle Maaneder været paa Landet, saa at hun
havde ikke hørt noget om min Vanlykke, førend jeg selv fortallte hende
den. Hun hørte mig med stor Agtsomhed, og svarede mig høfligen nok,
meon med en Koldsindighed, hvorved mit inderste Hierte iisnedes.
J
veed vel, min kiære Fidelia, sagde hun,, at jeg aldrig har fordristet
