Tale og ziirlige Complimenter gave mig strax gode Tanker om hans
Forstand. Hand blev af Captamen indført til Amanda som hans aller¬
fortroeligste Ven, og syntes omhyggelig for at forsvare hans Vens
Skiønsomhed, i det hand giorde sig saa behagelig som mueligt var.
Det lykkedes ham saa vel, at Amandas Tanker vare gandske henvendte
til hans fornøyelige Omgængelse og til hendes Omhyggelighed for at tage
vel imod hendes Kiæreste og hendes nye Giæst; hendes Ansigt opklare¬
des og hendes Sind blev igien opmuntret. Da jeg stod op og vilde
gaae fra hende, bad hun mig saa alvorligen at blive og spiise med hen¬
de, at jeg kunde ikke sige ney, uden at give tilkiende, hvor meget jeg
fortrød paa hendes Opførsel. Jmidlertid skulde jeg dog mueligen have
undskyldt mig for at blive, saasom jeg er naturligen tilbøyelig til at viise
alle mit Hiertes Tanker, dersom der ikke i dette Hierte havde yttret sig
et hemmeligt Ønske at kiende lidet meere til denne angenemme Fremmede.
Herover tænkte jeg, at det var forsigtigt at skiule min Fortrydelse og at
tage imod Amandas Høfligheder. Vor Samtale blev meere og meere
behagelig; jeg tog min Deel deri, og havde meere end min Deel af den
behagelige Fremmedes Opmærksomhed. Saasom vi alle bleve meere og
meere aabenhiertede, saa lod Amanda mellemstunde falde nogle Ord an¬
gaaende min Historie, mine Tanker og min ulyksalige Tilstand. Sir
George Freelove, thi det var den unge Herres Navn, hørte med Be¬
giærlighed efter alt hvad der blev sagt om mig, og syntes at beskue mig
med en alvorlig Nysgierrighed saavelsom med en høyggtende Forundring.
Vi skilltes ikke ad førend silde om Aftenen, og Sir George paastood at
hand vilde følge mig hiem; jeg satte mig stærkt derimod, dog ikke uden
en indvørtes Følelse, som meere egentligen henhørte til Fruentimmeret
end til Philosophen, og hvilken jeg fordømte i mig selv som reysende sig
af en skammelig Hovmod. Jeg kunde ikke uden Smerte taale, at den
artige Sir Gcorge, efter saa kort et Bekiendtskab, skulde see i hvilket rin¬
ge Huus jeg boede. For at undgaae dette, sendte jeg Bud efter en
Porte=Chaise, men blev forvirret da jeg mærkte, at Sir George og hans
Tienere lavede sig til at følge mig til Fods, ligesom en Liv=Vagt; det
var forgæves at trætte imod; hand selv gik foran, og hans Tienere fulgte
efter den. Mit Ansigt blussede af Skamfuldhed, da hand, efter alt dette
Optog, leedsagede mig ved Haanden ind af den lille Kramboed=Dør,
og tog Afskeed med saa dyb en Ærbødighed, som om hand havde fulgt
Nun 2
mig
