ste og ægteste af alle Fornøyelser, Magt til at lindre mine Med=Crea¬
tures Lidelser, at forvandle Bedrøvelses til Glædes og Taknemmelig¬
heds Taare, at meddeele min egen Lyksalighed til alle dem der ere om¬
kring mig? Er dette ikke en Stand, som bør agtes langt bedre end den
i hvilken Dyden har sat mig? Men hvad er Dyd? Er ikke Lyksalig¬
hed Fornuftens priisværdige Øyemaal? Er det da ikke priisværdigt
at søge den ved de allerrimeligste Midler? Har jeg ikke anklaget
GUds Forsyyn for Umildhed, da det dog er alleeneste min egen
Skyld, i det jeg forkaster dens tilbudne Gaver? Sandeligen, jeg
har taget feyl af Dydens Sti; det maae være den der leeder til
Lyksalighed. Den Sti, som jeg er paa, er fuld af Torne, og
endes i et u-igiennemtrængeligt Mørke; men jeg seer en anden som
er bestrøet med Blomster, og bestraalet af Medgangs Soelskin; denne
er visseligen Dydens Sti og Veyen til Lyksalighed; lad mig derfor ven¬
de mine trette Fødder herhid, og lad ikke forfængelige og urimelige Pre¬
judicer skrække mig fra Lyksalighed. Det er visseligen umueligt at jeg
skulde fortørne GUD, ved at give efter for en Fristelse, som hand ikke
har givet mig Kraft og Aarsag til at imodstaae. Hand har forundt
mig en kort og upis Tiid at være til i, og har sat baade ondt og got for
Hvad er got undtagen Fornøyelse, hvad er ondt undtagen
mig.
Smerte? Baade Fornuften og Naturen raade mig til at udvælge det
første og at skye det sidste. Jeg søgte Lyksalighed i det som kaldes
Dyd, men jeg fandt den ikke: skal jeg da ikke forsøge det andet
Middel, efterdi jeg meener at jeg neppe kand blive meere ulyksalig
ved at følge min Tilbøyelighed, end jeg er ved at fornægte den?
(Fortsættelsen skal følge.)
O10 0
403
E
T
Dette Uge=Skrift bliver hver Torsdag at bekomme i det Kongel. priv.
Bogtrykkerie ved Stranden, skraas over Prammændenes Laugshuus,
hvor 3de forgyldte Skildter sees over Døren, Arket 2s.
