from og mild Natur, forøgede min Hierte=Angest og Fortrydelse, og fuld¬
førte min Elendighed. Forgæves søgte jeg at kalde mine Tanker fra
disse bedrøvelige Forestillinger af det forbigangne, og haabe at finde et
Glimt af Trøst i det tilkommende. De bleve kun des meere forskræk¬
kelige: Fattigdom, ledsaget af Vanære og Mangel, sukkende under Un¬
dertrykkelses grumme Haand og Overmoods Bespottelser, stod for mine
Øyne. Jeg som tilforn havde været mine fromme Forældres Kiæledegge
og Ære, som havde tilforn været elsket, æret og berømt, var nu et Ud¬
skud af den menneskelige Natur, foragtet og skyet af alle dem som havde
nogensinde elsket mig, af alle som jeg havde meest elsket! forhadt for
mig selv, hørende ingen til, men i Fare for at blive forurettet og for¬
haanet af alle!
Jeg forsøgte at udfinde Aarsagen til denne forfærdelige Forandring,
og hvor vidt jeg selv var Anleedning dertil. Endskiønt jeg frivilligen
fordømte min Opførsel i henseende til Sir George, saa meente jeg dog,
naar jeg eftertænkte alting, at den kunde forsvares ved de Argumenter,
som havde bragt mig dertil. Men saasom mine Grund=Regler kunde
ikke bevare mig fra Laster, saa kunde de ey heller opholde mig i Mod¬
gang. Samvittigheden kunde ikke lade sig forleede ved de Sophiste¬
rier, som havde formørket min Fornuft. Og dersom nogen skulde regne
min Opførsel til en Vildfarelse, og derfor frikiende mig for Skylden, da
lad dem erindre, at det er dog sandt, at jeg i denne yderste Nød blev
hverken opholdt ved et indvortes Vidnesbyrd om min Uskyldighed, eller
ved Dydens triumpferende Glæde, eller ved Haab om Belønning; En¬
ten jeg saae tilbage eller frem ad, saa var alting Forvirring og Angest,
Forstyrrelse og Mistvil. Jeg beskyldte det Høyeste Væsen for Grum¬
hed og Uretfærdighed, som, omendskiønt hand ikke gav mig tilstrækkelig
Opmuntring til at imodstaae mine Begiærligheder, straffede mig dog
med Virkningerne, som følge af deres Fyldestgiørelse. Dersom der er
en GUD, raabte jeg, da maae hand enten være tyrannisk og grusom,
eller og ikke bekymre sig om sine Creature. Jeg vil ikke længere taale
at være til, og at plage mig med et Liv, som er uforskyldt elendigt, en¬
ten ved Slumpe=Lykke eller besluttet Raad, men flye til det Jntet, der er
det sidste og yderste af alt hvad jeg seer for mig. Tag tilbage, sagde
