3 Ting. Det er nu ikkun ti Dage siden at jeg fulgte til Graven min
eeneste Søn, den sidstlevende af otte Børn, hvilke jeg havde alle lige
inderligen kiære. Mit Hierte er ikke mindre ømt end eders, ey heller
min Kiærlighed mindre hæftig. J et heelt Aar, førend mit sidste kiære
Barns Død, gav jeg nøye agt paa Sygdommens dødelige Fremgang,
og saae ham udstaae de allerforfærdeligste Smerter. Ey heller var jeg
i disse mine Fristelser befriet for Fattigdom, det gruelige Onde, som
J kunde ikke beqvemme eder til. Omendskiønt min Mand er af en
æragtig Profession og Embede, saa ere dog hans Jndkomster saa rin¬
ge, at jeg og mine Børn have ofte haft Mangel paa de nødtørftige
Ting til vor Underholding; og endskiønt jeg har altid været af en svag
Helbred, saa har jeg dog hiulpet til at ernære min Familie med mine
egne Hænders Arbeyde. Paa denne nærværende Tiid fortæres jeg
ved daglige Piinseler, med en Kræft, som maae inden kort Tiid blive
min Død. Mine Smerter kunde maae skee forlindres ved tilbørlig
Bistand, endskiønt intet kunde redde mit Liv, men jeg har ikke Midler
O hold op, raabte jeg, min Siæl
til at faae denne Bistand.
gruer ved at høre opregne saadanne utaalelige Lidelser. Hvorledes kand
J udstaae dem? Hvorfor seer jeg eder ikke i saadan Fortvilelse, som min,
at opsige eders Liv, og at sætte eder selv i Sikkerhed for at blive angre¬
bet af saadanne Piinseler? Men over alt, fortæll mig, hvorledes det
er eder mueligt, at beholde, midt i saadanne mangfoldige Elendigheder,
den Fornøyelighed og Mildhed, som fremskinner saa klarligen i eders
Ansigt, og opliver hvert et Øyekast og Bevægelse?
tt Den Fornøyelighed og Mildhed,, svarede den gode Kone, t føler
jeg i mit Hierte. Mit Sind er ikke alleeneste roligt, men det føler og
ofte de høyeste Bevægelser af Glæde og Fornøyelse, som de behage¬
ligste Haab kand give. Og hvorfra, sagde jeg, har J denne for¬
underlige Kunst, at drage Glæde af Elendighed, og at smiile midt i alle de
Forskrækkelser, som Smerte, Sørg, Fattigdom og Døden føre med sig? Hun
taug stille i et Øyebliik, derefter gik hun ind i sit Kammer og tog en Bibel,
hvilken hun overleverede mig i mine Hænder, sigende: " See der den Bog,
i hvilken jeg lærer denne Kunst. Her læres mig, at ævigvarende Glæ¬
i de er i Forraad for alle dem, der vil tage derimod paa de Vilkaar,
som
