No. 61.
Bie=Kuben
Eller
Andres Tanker.
(Slutningen af No. 60.)
I¬
medens jeg opholdt mig her, har jeg været Vidne til den kiære
gode Kones meere end heroiske, hendes frydefulde, hendes trium¬
pherende Død. Med saa megen Sagtmodighed og øm Kier¬
lighed, som jeg nogensinde saae i et Fruentimmers Carakter, viiste hun
meere uforfærdet Frimodighed end den strengeste Philosoph eller den
stolteste Helt. Jngen Piine kunde rokke hendes Siæls Bestandighed,
ingen langvarig Smerte kunde udmatte hendes Taalmodigheds Styrke.
Døden betragtede hun ikke med Forskrækkelse men med Haab. Da
jeg hørte hende udgive sit sidste Aandedræt i Taksigelse, og saae den
smiilende Glæde, som blev tilbage i hendes bleege Ansigt, efter at Li¬
vet havde forladt det, kunde jeg ikke bare mig for at udraabe i det dey¬
lige Sprog, som jeg nyligen havde lært af den Hellige Skrift: Død!
hvor er din Brod? Helvede, hvor er din Seyer.
Jeg laver mig nu til at forlade min ypperlige Velgiører, og at
fortiene mit Brød i en Tieneste, som hand har forskaffet mig i en Fa¬
milie her i hans Nabolaug. En Tieners Stand, som jeg tilforn ikke
kunde overtale mig til at antage, synes nu ikke længere forfærdelig for mig;
den Hovmod, som vilde giordt den piinagttig, har den Christelige
Religion undertvunget, endskiønt Philosophien forgæves prøvede der¬
paa. Som en angergiven Synderinde skulde jeg med Taknemmelig¬
