horger.
Bøn karrig Faders Søn, opblæst af Riigdoms Ære,
Fik, ved sin Faders Død, til Arv en Million,
Og inden stakket Tiid for Penge blev Baron;
Thi hand en stor Mand vilde være:
Og, skiønt ham fattedes indvortes Værdighed,
Hand dog fripostigen at ligne eftertragter
De Stores Myndighed og Fagter.
Snart ønsker hand at faae en Stats=Mands Ære=Sted,
Og Fyrsternes Fortroelighed;
Snart ønsker hand, engang saa lykkelig at blive,
Som en Eugenius, med Laurbær=Krone paa,
J Marken for en Hær at staae.
Kort sagt, hand ikke veed, hvad Stand ham kunde give
Meest Ære og Anseelse,
Om Stats=Mand eller Øverste?
Jmidlertid var hand Baron,
Og hans Fortieneste, som var en Million,
Lod sig i Løbere og i Heydukker kiende,
Som alle Folkes Syyn og Tanker til ham vende.
Hand tog den halve Bye i Sold og Tieneste
Sig selv og sine Folk hand lod med Guld bedække,
Og i sin gyldne Vogn sig meere brystede
End Hestene, som hannem trække.
Hand en Mæcenas var for alle Hyklere.
En Gæk, som, sig dybt bukkende,
Hans Naade vilde sig udbede,
Og uforskammet nok at rose var tilreede,
Alt hvad hans Stolthed giøre kand,
Ppp2
Jblant
