er
Mennesket.
inger
Betra,
and kand ikke nøyagtigen beskrive Mennesket. Det som jeg vilde
sige om ham i Dag, skulde ikke meere ligne ham i Morgen, med
P¬
mindre jeg vilde kalde ham det foranderligste og ubestandigste af
alle Creature.
Et ulyksaligt Creatur, som opvækker Himmelens Vrede, født med
jordiske Tilbøyeligheder, underkastet utallige Elendigheder, altid færdig
til at falde, en farlig Fiende af sig selv; som agter ikke Sandheds Til¬
lokkelser, men vender sine Øyne fra det Gode; har et Hierte der stedse
siger sig selv imod; uvis i alle sine Handteringer, bestandig i det Onde;
ustadig i sine gudelige Forsæt, fuldkommen i Laster, ufuldkommen i Ret¬
færdighed; see dette er en løs Beskrivelse over Mennesket.
Jeg skulde heller sige hvad Mennesket burde være, end hvad hand
virkeligen er; ligesom mand bedre siger hvad GUd ikke er end hvad hand
er. Hos Gud ere u-endelige Fuldkommenheder, hos Mennesket ere u¬
endelige Skrøbeligheder, som giøre det umueligt at beskrive hvad de
begge ere.
Dette ueendelige paa begge sider forvolder, at Gud er ubegribelig
for Menneskene, og at Mennesket er en Hemmelighed, som GUd alleene
kand udgrandske.
Naar mand betragter Mennesket efter de Fuldkommenheder, som
Gud har givet ham, hvor høyt overgaaer hand da ikke andre Creature?
naar mand betragter de Elendigheder, som Synden har paaført Men¬
net, hvilket Creatur bør da ikke foredrages ham?
Da Gud skabte Mennesket, gjorde hand ham efter sit eget Billede
Synden har saaledes vanheldet dette Creatur, at mand ikke meeere kand
kiende, at saa reen en Gud har været hans Modell og Skaber.
