Amurath, Sultan i Østen, Dommer over mange Nationer, Mod¬
gangs Discipel, fortæller sit Levnets forunderlige Hændelser; lad disse,
som tvile om GUds Forsyyns Veye, stiltiende skamme sig og blive viise;
lad de stolte blive ydmyge og nyde Ære, og lad de vellystige omvende
sig og blive lyksalige.
Dødens Engel tillukte min Faders, Sultan Abradins Øyne, og
jeg kom til at efterfølge ham i Regieringen i min Alders attende Aar.
J begyndelsen bev mit Sind hølt i Ave til at være ydmyg, og blev for
mildet ved min dybe Sorg; jeg rørtes ikke ved den Kongelige Høyheds
Glands, jeg hørte Hykleres Smiger med Væmmelse, og tog med Kold¬
sindighed imod de mig undergivne Fyrsters og Store Herrers underda¬
nige Opvartning. Jeg havde altid betragtet min Fader ikke alleneste
med Kierlighed, men med dyb Ærbødighed, og jeg erindrede mig nu
ideligen de Prøver hand havde givet mig paa hans inderlige Kierlighed;
jeg forestillede mig ofte den høytidelige Maade, paa hvilken hand an¬
befalede mig til Himmelen i ufuldkomne og afbrudte Ord, og trykte
min Haand i hans sidste Døds Stund.
En Aften, efter at jeg havde den heele Dag indsluttet mig i mit
Kammer, besøgte jeg hans Grav; jeg kastede mig ned paa den, mine
Øyne løbe over af Sorrig, og Andagt antæntds u mit Bryst. J det
samme følte jeg et Slag paa min Skulder som af en liden Qvist, og
da jeg saae op, blev jeg vaer en Mand hvis Øyne vare giennemtrængen¬
de som Lyset, og hans Skæg hvidere end Sneen.Jeg er, sagde hand,
den Engel Syndarac, en Ven af din Fader Abradin, som var hans
Fienders Frygt og hans Undersaatters Lyst; hvis Smiil udspredte
Glædskab og Fornøyelse, som Morgenrødens Glands; og hvis An¬
sigts Mørkhed var forskrækkelig, som naar en Storm trækker sig sam¬
men; overgiv dig til min Regiering, og du skal blive ham liigt,
jeg bukkede mig ned til Jorden, for at tilkiendegive min Taknemmelig¬
hed og Lydighed, og hand satte en Ring paa den mellemste Finger af
min venstre Haand, i hvilken jeg saae en mørkerød Rubin af en ugemeen
Glands.Denne Ring, sagde hand, skal betegne dig Grændserne
H imellem got og ont; paa det du, uden at overveye langt fraværende
