Jeg blev først slaaet af Forundring og Fortrydelse, men Forun¬
dring og Fortrydelse bleve i en hast forvandlede til en hovmodig Vrede.
Skal ikke Sultan Amurath, sagde jeg, som tusende Konger yde Skat
til, og i hvis Haand er mange Nationers Liv, skal ikke Amurath slaae
en Hund, som fortørner ham, uden at lade sig bebreyde at have over¬
traadt Retfærdigheds Regel?; Min Ring trokte min Finger igien, og
Rubinen blev meere bleeg; strax derpaa rystede mit Palads ved et Tor¬
den=Skrald, og Engelen Spndarae stod igien for mig.
Amurath, sagde hand, du har forseet dig imod din Broder, der
er Støv saavelsom du selv; et Creatur, der, ligesom du, har af den
Almægtige faaet Ævne til at skiønne paa Fornøyelse og Smerte;
Fornøyelse, som Egensindighed har ikke lov til at betage, og Smerte,
som Retfærdighed allene har Ret til at tilføye. Dersom du er beret¬
tiget ved Magten, til at plage ringere Creature, da skulde jeg og være
berettiget til at plage dig; men min Magt sparer dig endnu, efterdi
den regieres ved en u-indskrænket Godheds Love, og efterdi du kand
endnu bringes til rette ved Paamindelse. Men lad dig ikke overvinde
af en hastig Vredes Drift, og lad ikke en uregierlig Misfornøyelse
forleede dig til Grusomhed, paa det jeg ikke ved Godheds Love skal
tvinges til at plage dig; thi den som foragter Tilrettesættelse, maae
uomvendes ved Straf, eller og blive ævigen fortabt.;
Jeg blev forvirret ved Syndaracs Nærværelse, og hans Ord gjorde
mig gandske beskæmmet; jeg faldt ned for hans Fødder og hørte ham
erklære med en mildere Stemme: Vent ikke herefter, at jeg skulde op¬
fylde Formastelses Begiæringer, eller fornøye Betragtnings Nysgier¬
righed, forlad dig paa mit Venskab, og hav en blind Tillid til din
93 Ring.3
Saasom Jagten havde foraarsaget saa megen Ulykfalighed, saa
foretog jeg den ikke meeere; men jeg indbød mine Ædle til et Giæstebud,
og forlystede dem med Dants og Musik. Jeg havde givet dem Tilla¬
delse at sætte all Ceremonie til side, og at Sælskabet skulde begegne mig,
