stak mig i mit Hierte og opvakte en utaalelig Forbittrelse; jeg sprang op
og sparkede ham fra Bordet og vilde drage min Dolk; men min Agtsom¬
hed blev atter kaldt til min Ring, og jeg saae, med nogen Fortrydelse,
at Rubinen var næsten gandske hviid.
Men i stedet for at sætte mig for at bære meere varlig til at vogte
mig for alt det, som kunde fortiene denne stiltiende Tilrettesættelse, saa
trøstede jeg mig dermed, at Engelen vilde ikke meeere forurolige mig med
hans Nærværelse. Min Opførsels U-ordentligheder toge næsten ufor¬
mærkt meere og meere til, og ligesom disse toge til, saa bleve min Rings
Erindringer meere idelige, endskiønt mindre stærke, indtil jeg blev omsi¬
der saa vant til dem, at jeg neppe mærkte det, naar de bleve givne og
naar de hørte op.
Det blev snarligen mærket, at jeg fandt Behag i en slavisk Under¬
danighed; mand beflittede sig derfor paa at beviise mig den; og jeg
belønnede den undertiden med en aarlig Gave og uudertiden med et Em¬
bede. Saaledes blev mine Rigers Regiering overladt til smaa Tyran¬
ner, som undertrykte Folket for at berige sig selv. Jmidlertid opfyldte
jeg mit Serail med Fruentimmer, iblant hvilke jeg overgav mig til
Vellyst, uden at nyde den reene Fornøyelse af den Kierlighed, der kom¬
mer af Høyagtelse. Men jeg havde endnu ikke besmittet mine Hænder
med Blod, ey heller torde jeg drive Spot med de Love, som jeg for¬
sømte at opfylde.
Min Vrede imod Alibeg, skiønt ubillig, var ubøyelig; og faldt
ud til det fuldkommenste Had. Jeg fatte ham fra hans Bestilling,
men beholdt ham dog ved mit Hof, paa det jeg maatte giøre hans Liv
meere og meere bittert, ved idelige Grovheder, og opfinde ny Maader
til at udviise mit onde Hierte imod ham.
Sclima, denne Fyrstes Datter, havde af min Fader været bestemt
til min Hustrue; og vort Ægteskab var alleeneste blevet forhalet ved
hans Død. Men den Fornøyelse og den Værdighed, som Alibeg vil¬
de nyde ved denne Forening, havde nu forandret mit Forsæt. Men
