No. 63.
Bie=uben
Eller
Andres Tanker.
(Fortsættelsen af No. 62.)
O¬
m Morgenen gav jeg befaling, at mand skulde gribe ham og
bringe ham for mig; men imedens jeg endnu talede, kom hand
ind, og, kastende sig ned paa Jorden, saaledes forekom min
Beskylding: Gid Sultan Amurath, i hvis Vrede Dødens Engel
gaaer frem, ævigen glæde sig i Himmelens Smiil! Lad den ulyksali¬
ge Alibeg omkomme; men lad min Herre tænke paa Selima med
Barmhiertighed; lad ham bortviise en Slavinde, i hvilken hand ikke
meere finder Fornøyelse. Jeg vilde ikke høre meere, men raabte:
Tør du spotte mig med din Begiæring, at jeg vil bortviise din Dat¬
ter, din Datter, som du selv har stiaalet! du, hvis Liv, der har ofte
været forbrudt, jeg dog endnu har sparet! Skaf mig hende igien in¬
den en Time, eller min forhaanede Barmhiertighed skal slaae Haan¬
den af dig. O! sagde hand, lad ikke den mægtige Monark i
Østen drive Spot med den Svages Elendighed; dersom du har dømt
os til at døe, da lad os døe tilsammen.
Endskiønt jeg var nu overbeviist om, at Alibeg troede, at jeg hav¬
de indsluttet Selima og besluttet hendes Død, saa fandt jeg dog for got
at blive ved at fodre hende af hans Hænder; og derfor viiste ham bort,
med den igientagne befaling, at fremstille hende inden en Time, eller
det skulde koste hans Liv.
