ved denne Lyyd. At skiule mig var umueligt, og jeg var alt for ud¬
mattet enten til at flye eller giøre Modstand. Jeg stod stille, indtil de
kom mig nær. Først stode de og stirrede paa mig med Forundring, og
vedste ikke om de skulde gaae nærmere; men omsider kastede en Slave
et Garn over mig, og jeg blev slæbt til Byen.
Jeg gik nu ind i Hoved=Staden af mit Rige, omringet af en støyen¬
de og larmende Pøbel, som Dagen tilforn vilde have skiult sig, hvor jeg
lod mig see. Jeg hørte Lyyden af en Musik langt borte; Heroldene nær¬
mede sig, og Alibeg blev udraabt til Sultan i mit Sted. Jeg blev nu
forladt af Almuen, hvis Nysgierrighed blev henvendt til dette prægtige
Optog; men jeg blev ført til det Sted, hvor andre vilde Dyyr holdes
indsluttede, hvilke Vanen har betragtet som en Part af Regalier.
Min Vogter var en sort Slave, som jeg ikke erindrede mig at have
nogensinde seet, og hos hvilken det vilde visseligen været en ulyksalig Dri¬
stighed at have staaet for mit Ansigt. Efter at hand havde givet mig
Føde, og Naturen var kommet til Kræfter igien, mærkte hand hos mig
saadanne Tegn til en vild Grumhed, at hand lod mig hungre mange Ti¬
mer, førend jeg fik igien nogen Føde. Jeg blev saa forbittret over denne
Forhaling, at jeg glemte at jeg var i hans Magt, og brølede forfærdeli¬
gen, naar hand igien kom mig nær; saa at hand fandt det fornødent
ved Hug saavelsom ved Sult at bringe mig til at have saadan en Frygt
for ham, som hans Embede udkrævede. Af denne Slave blev jeg derfor
vexelviis plaget med Hug og Sult, indtil min Grumhed blev underkuet
ved Frygt og Mathed, og mit Gemyt blev efter haanden meere spagfær¬
digt; og denne Opførsel, som var begyndt ved Tvang, blev vedligeholdt
ved Vanen.
Jeg blev nu begegnet med mindre Strenghed, og stræbte at ud¬
viise noget, som lignede Taknemmelighed, paa det jeg derved maatte
opmuntre min Vogter til endnu større Godhed. Hans Storagtighed
fornøyede sig over min Underdanighed; og for at lade see baade sin Dri¬
stighed, og hvor vel hand havde tugtet mig, vovede hand undertiden at
klappe mig i deres Nærværelse, hvis Nysgierrighed bragte dem hen at
see mig. Saaledes blev der uformærkt et Slags Venskab imellem os, og
