trykt ved Religionens Tyrannie, ey heller holdes Fornøyelse
i Tvang ved Dydens Strenghed. Porten skal adlyde dit
Ønske, hvosomhelst du er; gaae derfor ind og vær lyksalig.
Da jeg læste denne Overskrift, opfyldtes mit Bryst med en urolig
Forventelse; men min Begiærlighed efter at gaae ind blev holdt tilbage,
ved den Betragtning, at jeg havde mistet den Gestalt, i hvilken alleene
jeg kunde fyldestgiøre et Menneskes Begiærligheder. Men Begiærlighed
og Nysgierrighed beholdt dog omsider Overhaand; Porten blev strax
aabnet inden til; jeg gik ind, og den faldt til efter mig.
Men mine Øren bleve nu døvede ved en ubehagelig Skurren af
Sviir og umaadelig Lystighed, og mine Øyne kunde ikke uden Smerte
taale at see den Jammer, Piine og Elendighed, som vanheldede man¬
ges Legemer; Sygdom lod sig tilsyne i alles Ansigter, endskiønt mand
ellers saae Forbittrelse, Drukkenskab eller Løsagtighed afmalede deri.
Voldtagelse og Mord, Sviir og Striid opfyldte alle Gader og alle
Huuse.
Saasom Udgangen var mig betaget, saa gik jeg frem med Banc¬
hed og Varlighed; thi jeg bildte mig ind, at jeg ikke paa anden Maade
kunde undgaae at blive ilde medhandlet, end ved at vogte mig for at
blive seet af disse Ulyksalige, hvis Tilbøyelighed til ondt var ikke holdt
i Tvang ved nogen Lov; og jeg begreb alt for silde, at naar mand
straffer Laster, da befordrer mand Lyksalighed.
Det var nu Aften; og paa det jeg maatte fremdrage Natten i stør¬
re Sikkerhed, saa forlod jeg den offentlige Vey; og da jeg saae et
Huus som bar omgivet med en Grav, saa svømmede jeg derover, og
udvalte en mørk Krog i Gaarden til at hvile mig udi. Jeg hørte inden
fra Huuset en Lyyd af Dants og Musik; men efter en kort Mellem=Tiid
blev jeg forfærdet ved Truseler af Vrede, ved Skrig af Forskrælkelse og
ved Hylen af Bedrøvelse. Et Vindue af den Sahl, hvor dette Giæste,
bud var, blev lukket op, og der blev kastet noget Vildt ud, som faldt
