No. 64.
Bie=Kuben
Eller
Andres Tanker.
(Slutningen af No. 63.)
D¬
en ævige og u=forgængelige Jlds Gnist, som ingen Magt eller
Vold kand udslukke, opstigede af det Støv, som var nu saa¬
ledes igien overgivet til Jorden, og oplivede en Dues Gestalt.
I denne nye Leve=Stand gik jeg ind med en u=udsigelig Fornøyelse;
jeg forestillede mig, at mine Vinger vare ikke alleeneste et Beviis og
Underpant paa min Sikkerhed, men og paa Syndaracs Gunst, hvilken
jeg var nu meere omhyggelig for at behage end nogensinde tilforn. Jeg
fløy strax ud af Vinduet, og vendte mig hen til Muuren, igiennem
hvilken jeg var kommet ind; Jeg umagede mig for at flyve over den
paa det jeg maatte ævigen forlade et Sted, hvor Synd og Elendighed
vare forenede i alle Personer, og hvilket jeg havde nu lige saa stor Af¬
sky for, som jeg tilforn havde haft Lyst til. Men oven over denne
Plads svævede en Svovelagtig Damp ligesom en tyk Skye, hvilken jeg
var ikke snarere kommet op udi, førend jeg faldt ned, gispende efter
Aande, og havde neppe Styrke til at holde mine Vinger saa udstrakte,
at jeg skulde ikke falde plat ned.
Det var nu Midnat, og jeg satte mig ned paa Jorden, nær ved
Indgangen af en Huule, i hvilken mig syntes at jeg saae et svagt Glimt
af Lyys. Jeg gik ind i dette Sted uden stor Frygt; saasom det syntes
snarere at være en Afkrog for Poenitentse end for Overdaadighed;
men paa det Lyyden af mine Vinger skulde ikke røbe mig, i fald der
