Bedrøvelse vaer, og bød mig ind i Huuset, der var omringet af
Canalen. Jeg tog strax med Taknemmelighed og Glæde imod denne
Jndbydelse, men jeg mærkte snart adskillige Ting, som giorde mig
gandske forvirret og bange. Jeg var velkommen paa et Sted, hvor
Skændsel og Ære vare lige u-bekiendte; hvor mand søgte at opfyl¬
de alle sine Ønsker, uden at overtræde nogen Lov, og hvor Villien
derfor alleene regiertes af Lysten. Jeg blev strax omringet af Fruen¬
timmer, hvis Opførsel giorde mig gandske skamfuld, og omendskiønt
jeg vilde ikke tage imod den Persons Caresser, i hvis Vold jeg var
9 overgivet, saa bleve de dog jaloux over, at hand giorde meere af mig;
mine Besværinger og Klagemaal bleve ikke hørte, og mand beloe mine
Taare; der giordes Anstalter til Sværm og Lystighed; mand indbød
mig til at dantse, og da jeg vegrede mig derfor, opførte mand Mu¬
sik for mig. I denne forfærdelige Tilstand sukkede jeg saaledes ved
mig selv: hvor streng er den Retfærdighed, som forfløtter disse, der
giøre selvraadige og ryggesløse Ønsker, til et Sælskab, hvor mand
uden Tvang kand opfylde dem, hvem skal befrie mig fra Virkninger¬
ne af min egen Daarlighed? hvem skal beskytte mig imod andres La¬
ster? J dette Øveblik blev jeg saaledes opmuntret ved et usynligt Væ¬
sens Røst: Dydens Venner ere mægtige; forkast ikke deres
Beskyttelse, og du er sikker. Saasom jeg frafaldt det formaste¬
lige Ønske, der havde engang besmittet mit Sind, saa glædede jeg
mig over denne Erindring, i en fast Fortrøstning om Befrielse; og
da Aftens Maaltidet blev sat frem, tillod jeg det fornemste Fruentimmer
at legge noget Vildt for mig; men da den venlige Røst advarede mig,
at det var forgiftet, saa faldt jeg tilbage i min Stoel og blegnede;
Fruentimmeret spurte alvorligen ad hvad der fattedes mig; men i ste¬
det for at svare hende, kastede jeg Vildtet ud af Vinduet, og erklæ¬
rede at hun havde vildet forgive mig. Herren ved Bordet, som mærkte
at det Fruentimmer jeg talte til skiftede Farve, blev strax overbeviist
om, at hun havde virkeligen haft det Forsæt at forgive mig, paa det
hun maatte alleene beholde hans Gunst, hvilken hun var bange for
at jeg skulde skille hende ved. Hand stod op i Forbittrelse og befalede
at Vildtet skulde bringes frem; mand bragte en Hund ind, som mand
formodede at have ædt det; men førend Udfaldet kunde blive bekiendt
blev
