og blev der et almindeligt Optør; og min Rival, efter at hun havde
pludseligen ihielstukket sin Patron, stak den samme Dolk i sit eget
Bryst.
Midt i denne Forvirring fandt jeg Leylighed at undvige, og van¬
drede igiennem Byen, for at leede efter en mørk Afkrog, hvor, i fald
jeg ikke nød den forhaabede Bistand, Døden i det mindste maatte sætte
min Person i Sikkerhed for Vold og Overlast, og tillukke mine Øyne
for disse Syyner, hvilke, hvorsomhelst jeg vendte mig, opfyldte mig
ikke alleeneste med Afsky, men og med Skræk. Ved den godgiø¬
rende Magt, der har sat i os en hemmelig og u-imodstaaelig Mis¬
hag til Laster, som et Middel imod Elendighed, ere mine Fødder
styrede til dig, hvis Dyd har taget Deel i min Bedrøvelse, og hvis
Viisdom kand fuldføre min Befrielse.
Jeg stirrede paa Selima, medens jeg saaledes blev underrettet om
den inderlige Kierlighed, hvilken jeg havde misbrugt, med Tanker som
aldrig kand begribes uden naar de føles. Jeg blev rørt af den aller¬
bitterste Fortrydelse over, at jeg havde haft et eneste Ønske, der kunde
besmitte saa elskeligt et Gemyt; jeg havde Afsky for mig selv, fordi jeg
havde brugt den Magt, som jeg fik af hendes ømme Kierlighed, til at
fuldføre hendes Fordervelse. Min Elskov var ikke mindre hæftig, men
den var meere kydsk og inderlig; Begiærlighed var ikke udslukt, men
den var næsten opsluget i Høyagtelse. Jeg følte en Passion, som, indtil
nu, havde været mig ubekiendt; og i det samme Øyeblik Kierlighed var
antændt i mit Bryst, fik jeg igien den Gestalt, der skikker sig for den Na¬
tur, i hvilken allene Kierlighed kand bestaae, og Selima faae Amurath
for hendes Fødder. Ved min saa pludselige og uforventede Nærværelse
blegnede hendes Kinder, Livets Kræfter stode stille, og hun faldt i mine
Arme. Jeg trykte hende til mit Bryst, og saae hen til Eremiten for at
begiære hans Bistand, men fandt i hans Sted den venlige Engel
der havde lært mig Lyksalighed ved Modgang.
J det samme Øyeblik
kom Selima til sig selv igien,, Staae op, sagde Syndarac, og see eder
omkring. Vi saae os omkring; Mørkheden forsvandt i en hast, og
vi befandt os paa Veyen til Golconda, og Spiirene af Byen glimrede
