os i Øynene.Gaae, Amurath, sagde hand, og vær herefter Selimu¬
Ægtemand og dit Folks Fader! Jeg har aabenbaret din Historie
for Alibeg i et Syyn; hand venter din Tilbagekomst, og Vognene
ere komne ud for at møde dig. Gaae, og jeg vil udraabe for dig:
Amurath, Sultan i Østen, Folkenes Dommer, Himmelens
Discipel, Amvrath, hvis Ring er liig Salomons Ring, kom¬
mer igien for at regiere med Viisdom, og at udspreede Lyk¬
salighed. Jeg opløftede nu mine Øyne og faae Vognene komme
imod os. Vi bleve modtagne af Alibeg med Tanker, som kunde ikke
udsiges, og af Folket med det høyeste Fryde= og Lykønsknings Skriig.
Syndarac udraabte vor Tilbagekomst i Torden, som hørtes over alt i
mit gandske Rige, og har forlænget min Regiering i Lykke og Fred.
For Verden har jeg skrevet, og lad Verden komme ihu hvad jeg
har skrevet; Thi ingen, som hører om Amuraths Ring, skal savne dens
Kraft. Er ikke dit eget Hierte Vidne hertil, du hvis Øyne drikke Un¬
derviisning af min Pen? Har du ikke en Paaminder, som straffer
dig i Løndom, naar din Fod afviger fra Dydens Vey, Foragt ikke de
første Erindringer, som denne Ven af din Siæl hvisker til dig; det er
Røsten af en Større end Syndarac, og at imodstaae dens Virkning,
er at indbyde Fordervelse.
Aben.
n Abe saae engang to Drenge Dam at sølle,
Spillet begge kyndige;
Hand paa hver Brikkes Træk saa nøye agtede,
At mand sig skulde forestille,
At hand og selv forstod at spille.
Hand
