Hand nu sin Misfornøyels
og nu sit Velbehag udviiste,
Hand ved den eenes Træk sit Hoved rystede,
Og ved et venligt Nik den andens Slag hand priiste.
Den ene, som det Spill ret gierne vilde vinde,
Engang tvilraadig sad, for sig vel at besinde;
Hvorpaa ham Aben gav et Stød,
Og viiste ved et Nik, at hand kun skulde drage;
Men Drengen, som derpaa fortrød,
Ham spørger: Siig mig da, hvad Brikke jeg skal tage,
J fald at du forstaaer saa got at spille Dam?
Om denne, eller hiin, siig, hvo den beste bliver.
Men Aben smiilede, da mand adspurte ham,
Og med et Nik sit Ja til hver en Brikke giver.
Om du udforske vil, hvad deres Vid formaaer,
Der lade at forstaae, det som du selv forstaaer,
spørg dem kun om Raad. Om de strax reede ere
Med deres Ja, naar du vil Svar af dem begiære,
Du Mathematisk slutte maae,
At de det mindste ey forstaae.
den.
vit
Betragtninger over
t Ord Samvittighed bliver, ligesom mange andre Ord i Sæde¬
Maae
Læren, ikke af alle forstaaet i den samme bemærkelse.
skee det vil være den nyttigste og opbyggeligste Forestilling der¬
over, at mand betragter den som en fuldkommen Rettergang i vor egen
hiæl;
