Mand meener viseligen, at hand maae drives af andre bevægende Aar¬
sager, end at bringe Sandhed for Dagen; og hvad Nytte vi end kand
drage af hans Beretning, saa tage vi dog imod den med Foragt. Der
er intet Navn saa forhadt og afskyeligt for os som en Øretuder, en An¬
giver, en Befører.
Efterdi diss ere de følgelige Vilkaar, paa hvilke et Menneske for¬
hverver sig dette Navn, saa maatte det vel spørges, hvad der kand be¬
væge ham til Forræderie. Jeg holder ikke for at det altid kommer af
et ondt Gemyt; og jeg tænker i Sandhed, det er umueligt at det skul¬
de. Skrøbelighed aabenbarer, Ondskab udspreder det viidere; omsi¬
der søger mand nøye Stadfæstelse og Beviiser, mand søger dem hos
ham som først berettede det; hvis eneste Hensigt var at fornøye sin
Snaksomhed, eller hans Stalbroders Overhæng. En ørkesløs og
forfængelig Indbilding bevæger os til at opregne de lystige Sælskaber,
og de Venner vi have været iblant; vi troe, at vi bringe os i større An¬
seelse, og blive anseete for betydeligere Personer, naar vi korteligen igien¬
tage hvad der er talt og afhandlet, og som vi havde den Ære at høre;
og for at viise, at vi bleve agtede værdige og beqvemme til at betroes
Sager af stor Vigtighed og Hemmelighed, saa fortælle vi dem igien
med alle Omstændigheder.
Der er, derforuden, en meget almindelig Tilbøyelighed iblant os,
til at høre en Hemmelighed, hvad heller den det angaaer er os bekiendt el¬
ler u-bekiendt; af hvad Betydning den og er, enten magtpaaliggende
eller ikke, naar det kun er en Hemmelighed; den Fornøyelse at fortælle
den og at høre den, er meget nær lige stor. Den som eyer dette kost¬
bare Liggendefæ, synes dog at have Fortrinet, og selv at tilegne sig
Rangen. Jeg har mærket i et stort Sælskab, ved den Miine og Op¬
førsel, som antages ved slige Leyligher, hvo den er som veed at hand
besidder denne lyksalige Skat; hand synes en Tiidlang u-roelig og fuld
af Tvil, hand gaaer ofte i Raad med sig selv, ligesom en Bie, der
ikke veed hvor den vil sætte sig, iblant adskillie vellugtende Blomster;
indtil omsider et lyksaligt Øre drager ham stærkere til sig end de andre,
og der sætter hand sig.
