Det skulde
almindelig Regel, aldrig at fremfør
Ting i Sælskab, som vilde med rette vanære os, dersom det blev bragt
ud i Verden; dersom denne Regel kunde altid holdes, da skulde vi være,
sikker i vor egen Uskyldighed imod Skielmers og Snyltegiæsters Træk=-
ker, imod de Underfundiges Snarer, og de Misundeliges Aarvaagenhed.
Men, ueagtet all Naturens Gavmildhed, og all Dydens Arbeyde,
vil der stedse findes mange Ufuldkommenheder hos Menneskene, hvilke,
endog kand falde dem i Øynene, der ikke see med all Menneskelig Viis=
doms Skarpsigtighed; og den bør agtes for den allerskammeligste Bag¬
taler, som udfører et got Gemyts Skrøbeligheder, som kand have yt¬
tret sig paa en Tiid, da hand ikke tog sig vare, noget som er heller en
Virkning af Uagtsomhed end af Forsæt; heller en Daarlighed end en
Forseelse, og langt mindre Ondskab.
Gvintus Curtius beretter om de Perser, at de fattede altid en
bestandig og uovervindelig Foragt for den, som havde overtraadt den4
Lov, der forbyder os at aabenbare en Vens Hemmeligheder, eller hvad
hand ellers kand have betroet os. Deres Meening var denne, at om=
endskiønt et Menneske kunde have Mangel paa de Egenskaber, der be¬
høves til at øve virkelige Dyder, saa vare dog altid de Dyder i hans
Magt, der bestaae alleeneste i at efterlade; og omendskiønt hand maae:
skee ikke kunde tale vel, om hand vilde forsøge det, saa var det dog al¬
tid læt for ham at lade blive at tale.
denne deres Meening synes det at de have betragtet en Overtræ¬
der af denne Lov ikke som en falsk Forræder, ikke som skrækket ved Tru¬
seler, eller forført ved Løfter til at aabenbare, men alleeneste som en
der var drevet ved en blot Lyst til at snakke, eller ved en anden ligesaa
ubetydelig Aarsag, til at udøse sit Hierte uden Eftertanke, og at lade
slippe ud alt hvad hand vedste, alleneste fordi hand havde ikke Magt
til at holde det hos sig selv.
e som legge sig efter at opløse de Knuder og tvilraaadige
Tilfælde, som kand møde os i de moralske Pligters Øvelse, have og
fundet mange Omstændigheder, hvorved et Menneske kand synes at væ¬
