Forsøg, og bragte sig selv i Forviring og Foragt. Vittigheds A¬
vorlighed var uden Anseelse og Værdighed, og Lærdoms Lystighed,
Var uden Liv og Munterhed.
Deres Trætter varede saa længe, at de omsider bleve betydelige,
og Guderne bleve adskilte i tvende Partier: Vittighed blev taget i Be¬
skyttelse af den lattermilde Venus, og ham blev tillagt et Følgeskab af
Latter og Skiemt; og blev tilladt at dantse iblant Gratierne. Lær¬
dom blev stedse yndet af Minerva, og gik siælden udaf hendes Palats,
uden med et Følgeskab af de alvorligere Dyder, Kydskhed, Maadelighed,
Tapperhed og Arbeyde. Vittighed havde fortrølig Omgængelse med
OOndskab, og avlede med hende en Søn kaldet Satyr, som fulgte
med ham og bar et Køgger opfyldt med forgiftede Piile, hvilke, naar de
engang kom igiennem Huden, kunde ikke derefter ved nogen Kunst ud¬
drages. Disse Piile skød hand ofte efter Lærdom, naar hun var meest i
Arbeide med alvorlige og nyttige Ting, enten i at underføge dybe Sand¬
heder, eller at underviise sine Efterfølgere. Minerva derfor beskikkede
Critike til hendes Bistand, som gemeenligen brød Spidsen af Satyrs
Pile, slog dem til side, eller drev dem tilbage paa ham selv.
Jupiter blev til sidst vreed, at de himmelske Boligers Fred og Ro¬
lighed skulde være i bestandig Fare for at brydes og forstyrres, og beslut¬
tede at forviise disse urolige Modstandere til den nedre Verden. De kom
derføre her ned, og bleve ved at føre deres gamle Trætte iblant Men¬
neskene; de bleve og ikke længe uden nidkiære Tilhængere. Vittighed,
ved sit lystige Væsen, fangede de Unge, og Lærdom ved sin Myndig¬
hed og Anseelse indtog de Gamle. Deres Magt blev snarligen seet, i
mange anseelige Virkninger. Der bleve bygte Skue=Pladse til at tage
imod Vittighed, og Universiteter bleve stiftede hvor Lærdom skulde
boe. Hvert Parti stræbte efter at øvertreffe det andet i Kostbarhed og
Pragt, og at fortplante en Mening, at det var fornødent, fra det før¬
ste mand kom til Verden, at slaae sig til et af disse Partier; og at in¬
