Til Forfængelighed maae billigen henføres den største Deel af de
Løgne, som enhver ideligen fornemmer at snurre i hans Øren, og maae
skee den største Deel af disse, som udspreedes med god Fremgang. Løgn
i Handel, og Løgn af Ondskab have saadanne kiendelige Aarsager, at
de blive siælden antagne med Skiødesløshed og uden Undersøgning;
Mistanke er altid vagtsom over Egennyttigheds Rænker, og hvadsomhelst
en kand, enten ved Haab om Vinding, eller af Lyst til at giøre ondt,
bevæges til at stadfæste, det kand en anden ved ligesaa kraftige Aar¬
sager nødes til at igiendrive. Men Forfængelighed fornøyer sig selv
med saadanne ringe Ting, og seer frem ad til saa langt efter følgende
Fornøyelser, at dens Kunst=Greb opvække ingen Frygt eller Mistanke,
og dens snedige Paafund ikke lætteligen aabenbares.
Forfængelighed gaaer visseligen ofte fri for at forfølges af Mistan¬
ke, efterdi hand, som vilde passe paa alle dens Bevægelser, kand aldrig
have nogen Hvile. Sviig og Ondskab ere indskrænkede i deres Virk¬
ning; der behøves nogen beleylig Tiid og Sted, naar de skal foretage
noget; men et Menneske er neppe noget Øyeblik befriet for hans egen
Forfængelighed; og hand, som ikke i Sandhed kand finde noget til at
fornøye den, faaer allmindeligen Lyst til at søge det i Løgn.
Det er anmærket af Sir Renelu Dighy, h at enhver er begierlig ef¬
ter at synes ypperligere end andre, omendskiønt det var alleneste i at have
seet hvad de ikke have seet. Mand maatte tænke, at saadant et Fortrin,
som beroer alleneste paa en Hændelse, og som hverken er Beviis paa nogen
Fortieneste, eller giver nogen Værdighed, skulde ikke søges saa meget,
at nogen vilde lyve sig det til; men hvor ringe og ubetydelig denne For¬
fængelighed end er, saa er den dog Oprindelse til mange Fortællinger,
der ere alle lige usandfærdige; men meere eller mindre troelige, ligesom
den, der fortæller dem, er meere eller mindre øvet eller dristig. Hvor
mange kand en Mand af en vidtløftig Omgængelse opregne iblant hans
Bekiendtere, hvis Liv er gjort mærkværdigt ved utallige undvigede Far¬
ligheder; som aldrig gaae over et Vand uden i en Storm, eller giøre
en Reyse ud paa Landet, uden at møde fleere forunderlige Hændelser,
end de gamle Tiders vandrende Riddere i vildsomme Skove og fortryl¬
lede Slotte! hvor mange maae hand kiende, som dagligen see eller hø¬
