Det er aabenbart, at de som opfinde alle disse Løgne, søge der¬
ved at bringe sig selv i nogen Anseelse, og forleedes fra at blive ved
Sandhed, ved deres Begiærlighed efter Ære; deres Historier gaae
altid ud derpaa, at de vil forskaffe sig Høyagtelse for deres tappre Mood,
deres Klogskab, deres Jndsigt, eller deres Færdighed, deres Bekiendt¬
skab med de Lærde, eller deres Antagelse iblant de Store; de blive
stedse forførte ved den nærværende Fornøyelse at see sig selv høyere end
disse, som omringe dem, og at tage imod de Æres=Beviisninger, som
gives dem af stilliende Agtsomhed og misundelig Forundring.
Men Forfængelighed opmuntres undertiden til Løgn ved mindre
syynlige Fornøyelser; der findes en Art af Løgnere, der nøyes med at
de selv vide at de have løyet, og som søge en Ære i at bedrage andre,
uden at vinde selv nogen Fordeel eller Ære derved. Af disse Kunst¬
Greb kand ikke ventes anden Virkning, end Forvirringer, som de al¬
drig kand faae at see, og Gisninger, som de aldrig kand faae at vide;
imidlertid haabe de dog, at de have gjordt noget ondt dermed, og at
have gjordt ondt er af nogen Betydning. Saadan en frembringer en
Historie, om en som er berovet eller myrdet, og med stor Fliid beskriver
Omstændighederne af Tiden og Stedet; derved kand hand i nogle Da¬
ge sætte en Kone i Angest for hendes Mand, eller en Moder for hen¬
des Søn; og fornøye sig med at betænke, at hand ved sin Kunst og
Snedighed har formeeret Livets Elendigheder.
Jeg kand ikke agte det utienligt, at de, som saaledes svække det
allmindelige Samqvems Fortroelighed, formindske Livets Sikkerhed,
foraarsage ømme Gemytter Skamfuldhed eller Skræk, skulde ved en
offentlig Straf og Skam bringes til at kiende deres Udyder; efterdi man¬
ge have saa liden Kundskab og Følelse af Ret og Uret, at de have ingen
anden Regel for deres Gierninger end den verdslige Lov, og lade sig ikke
holde fra nogen Misgierning, uden saa vidt de frygte Straffen.
posk
